Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af Zealand Pharma den 29-08-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 130

 

Anbefaling:

 

Kort sigt: Køb

 

Langt sigt: Køb

 

 

Udgiftsrammen udvides som følge af fuld fart på R&D-indsatsen, ligesom selskabet forbereder sig på produktlancering i USA. Den likvide reserve er tilstrækkelig til at dække cash-burn i 2019, 2020 og en del af 2021. Vi forventer milepælsindtægter fra samarbejdet med Boehringer Ingelheim i år, ligesom tidspunktet for indgåelse af partneraftaler må nærme sig.

 

  • Zealand har en lovende pipeline med fire forsøg i den sene fase. Tre af disse er dog rettet mod det af Zealand opfundne aktive stof dasiglucagon, som man derfor er meget afhængig af opnår den ønskede succes i udviklingsforløbet.

  • Det længst fremskredne projekt er HypoPal® pennen med dasiglucagon som aktivt stof. Best case er en produktgodkendelse i USA i slutningen af 2020 og opstart på salg i 2021.

  • Glepaglutide mod korttarmssyndrom er tildelt orphan drug designation i USA. Best case er en produktgodkendelse i slutningen af 2021 og opstart for salg i 2022.

  • Det er meget afgørende, at alt omkring disse to aktive stoffer forløber uden problemer.

  • Dasiglucagon afprøves ligeledes til behandling af en meget sjælden sygdom hos nyfødte og småbørn, der har initiale problemer med for lavt blodsukker. Fase 3 forsøg gældende for børn fra 3 måneder og op til 12 år er i fase 3, og forsøg med børn op til 1-årsalderen indleder fase 3 i løbet af indeværende år.

  • I første halvår er der blevet indgået et spændende samarbejde med Alexion Pharmaceuticals omkring hæmmere for complement C3, der er en sygdom i immunforsvaret. Projektet er endnu kun i præklinisk fase, men alligevel har Zealand modtaget en samlet upfront betaling på 40 mio. USD. 25 mio. USD er betalt kontant og 15 mio. USD som en placering med køb af Zealand-aktier. Aftalen rummer i bedste fald et kæmpe potentiale for Zealand, men også her vil potentialet være bestemt af succes i R&D-indsatsen, og indtægter vil strække sig over mange år.

  • Vi forventer senere i år milepælsindtægter samt eventuelt indgåelse af nye partnerskabsaftaler, men vi kan ikke estimere størrelsen heraf, da up front betalinger i reglen er store og tidspunktet er ukendt.

  • Zealand står ved et afgørende punkt med fire projekter i den sene fase og dermed nær markedsføringsgodkendelse. Det er dog også den dyre fase, så cash-burn er blevet udvidet. Uagtet de gode udsigter er risikoen høj, da de fire projekter er baseret på kun to aktive stoffer. Der er desuden for de tre´s vedkommende tale om mindre og sjældne sygdomme med begrænset salgspotentiale. HypoPal® er til gengæld rettet mod bred anvendelse og en interessant nyskabelse. Zealand er sårbar omkring myndighedernes produktgodkendelser.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.