Den 21. maj 2026 afholdt Aktieinfo investorarrangement i København med deltagelse af en række børsnoterede selskaber.
Du kan se selskabernes præsentationer via nedenstående videoer (hver video er på små 30 minutter):
ALK - Vice President Corporate Communications, Investor Relations and Strategic Planning Per Plotnikof
BAR DJUS – CEO Daniel Szylit
GomSpace v/CEO Carsten Drachmann
Royal Unibrew v/Head of Investor Relations Flemming Ole Nielsen
Swiss Properties Invest - CEO Gert Mortensen
Wirtek v/CEO Michael Aaen
Aktieinfo - Direktør John Stihøj
OM DE ENKELTE SELSKABER:
ALK
ALK er en af de hurtigst voksende medicinalvirksomheder i Europa. Fokus er på vacciner mod allergi, hvor der er begrænset konkurrence. Med vækst er fulgt stigende indtjening. Vækst frem til 2030 er baseret på nuværende produkter, mens væksten efter 2030 vil blive drevet af en forhåbentlig ny vaccine mod fødevareallergi samt åbning for vacciner mod husstøvmider på markedet i Kina.
Per Plotnikof har været med på vækstrejsen siden selskabets selvstændige børsnotering i København.
BAR DJUS
BAR DJUS bryder børstørken på First North med selskabets IPO i maj/juni i år. Stifter og storaktionær Daniel Szylit kunne fortælle, at BAR DJUS har været profitabelt i 9 ud af selskabets 10 forretningsår. IPO-kursen er fastlagt på baggrund af opnået omsætning på 20,3 mio. kr. i 2025 – ikke på baggrund af kommende års ambitioner. Provenu har børsnotering skal sikre vækst i Danmark, Sverige og Tyskland i første ekspansionsrunde og løfte salget til 45-60 mio. kr. i 2028.
GomSpace
CEO Carsten Drachmann fortæller om GomSpace og selskabets mange muligheder i en tid, hvor fokus i den grad er flyttet ud i rummet. Det gælder både for så vidt angår forsvar og national sikkerhed, hvor mange lande har sat store penge af til sikkerhedsopbygning i rummet, civile formål, kommercielle konstellationer og klimaobservationer. Mulighederne er store.
Royal Unibrew
Overraskende har PepsiCo valgt fra 2029 at stoppe produktions- og distributionssamarbejdet i Danmark, Finland og Baltikum, men samarbejdet fortsætter for Benelux-landene. Det vil umiddelbart barbere 13% af Royal Unibrews omsætning – men altså først i 2029. I positiv forstand til stoppet for samarbejdet medføre lavere investeringer, ligesom man kan sætte ekstra fokus på egne brands. EBIT i 2030 ventes trods store forandringer og et ”bump på vejen” i 2029 at blive højere end i 2028. Usikkerhed på den korte bane men med nye muligheder på længere sigt.
Swiss Properties Invest
Swiss Properties Invest giver danske investorer mulighed for at få eksponering mod schweiziske erhvervsejendomme – aktuelt til en attraktiv rabat i forhold til selskabets indre værdi. Selskabet blev børsnoteret i 2022 og er allerede foran de mål, der blev fremlagt i forbindelse med IPO’en. Fokus er nu på fortsat eksekvering og øget kendskab til aktien.
Wirtek
CEO Michael Aaen præsenterer Wirtek, der er et dansk software- og IoT-selskab med to komplementære forretninger. Selskabet hjælper kunderne med at indsamle og bearbejde data via AI-løsninger for at optimere kundernes forretning. AI løsninger fx omkring energiforbrug sikrer kunderne store besparelser. Wirtek har en meget stabil forretning med upsidepotentiale. Over 80% af et års omsætning er sikret ved indgangen af året.