Aktieskole – P/E værdier og FED-modellen

Man kan bruge den såkaldte FED-model som inspiration. Her anvendes den 10-årige rente som udgangspunkt, idet man udregner den reciprokke værdi heraf til belysning af, hvad aktier må koste - altså til at fastlægge en kapitaliseringsfaktor.

Eksempel

Renten i USA på 10 årige papirer antages (tænkt eksempel) at være 4%.

Den reciprokke værdi kan udregnes til 1:0,04 = P/E 25.

Altså: Aktier kan med en rente på 4% koste P/E 25 uden at være dyre teoretisk set.

Imidlertid vil aktieinvestorer kræve en risikopræmie på typisk 2 %. Man kan jo med lav risiko opnå en rente på 4%, og for at påtage sig en ekstra risiko i aktier tillægges fx 2%.

Kravet til aktieafkastet bliver dermed 4 % + 2 % = 6 %.

Den reciprokke værdi heraf er 1:0,06 = 16,7.

Nu er grænsen for hvad aktier må koste altså faldet til 16,7 som et mere realistisk skøn.

En faktor der også spiller ind er forventningerne til den fremtidige renteudvikling. Hvis renten er på vej op, vil aktieinvestorerne typisk kræve en endnu højere risikopræmie (dvs. benytte en højere fremtidig rente i stedet for dagens niveau) og modsat i tilfælde af udsigt til rentefald.

Et eksempel på udregning af P/E-tal:

Børsværdi på X-selskab er 100 mia. kr. - overskud på 4,7 mia. kr. P/E: 100 / 4,7 = 21,3

Estimat for næste år: et overskud efter skat på 5,0 mia. kr. (altså en fremgang i forhold til året før)

Børsværdi 100 mia. kr. - overskud 5,0 mia. kr. PE 100 / 5,0 = 20,0 (=det der kaldes P/E forward)

Man betaler altså i eksemplet 21,3 kr. for at få andel i en krones overskud – eller selskabet skal give samme overskud i 21 år frem for at retfærdiggøre kursen. Da der er udsigt til stigning i indtjeningen året efter, falder P/E tallet, og aktien bliver dermed ud fra denne teoretiske vurdering billigere.