Zealand Pharma - aktieanalyse den 12-05-2025

 

Kurs på analysetidspunktet: 429

 

Aktievurdering:


Kursudvikling 0-6 mdr.: 400-600

 

Kursudvikling 12-18 mdr.: 600-950

 

 

 

Zealand Pharma har med en samarbejdsaftale med Roche og en fremskreden på 10 projekter aldrig stået stærkere. Foreløbige forskningsdata viser, at Zealands peptid-baserede tilgang målrettet fedme har en anden virkningsmekanisme og bedre toleravilitetsprofil end nuværende GLP-1 lægemidler fra Novo Nordisk og Eli Lilly.

 

 

  • I marts indgik Zealand en partneraftale med schweiziske Roche for Petrelintinde målrettet fedme til en værdi af op til 5,3 mia. USD svarende til rundt regnet 35 mia. kr. Zealand modtager her i andet kvartal en up-front betaling på 1,4 mia. USD, hvorved den likvide reserve ved udgangen af i år kan estimeres til 15,5 mia. kr. Det er en unik position at være i for et udviklingsselskab, da det giver plads til at skrue op for udviklingsindsatsen af den bestående pipeline og til at bringe nye emner i spil.
  • Mærkværdigvis faldt aktiekursen kort efter den store aftale med Roche var offentliggjort, hvilket ikke giver nogen mening.
  • Børsværdien ved kurs 429 andrager 30,5 mia. kr., hvilket skal sættes i forhold til en likvid reserve ultimo 2025 på estimeret 15,5 mia. kr. og værdien af den øvrige pipeline. Samarbejdet med Boehringer Ingelheim rummer milepæle på op til 315 mio. EUR over de kommende år, hvilket dog afhænger af succes i udviklingsindsatsen. Aftalen med Roche har som vist ovenfor også et stort potentiale. Dapiglutide undersøges i fase 2a forsøg med en dosis på op til 6mg, hvilket er en meget lav dose. I september 2024 rapporterede Zealand data for del 1 af fase 1b studiet, der undersøgte Dapiglutide op til 13mg. I indeværende kvartal forventes data fra del 2 af fase 1b studiet med doser op til 26 mg over 28 uger. Dertil kommer at Dasiglucagon med en vis sandsynlighed kan blive godkendt hos FDA senere i år med mulig opstart af kommercialisering fra 2026. For Glepaglutide forventes ansøgning om godkendelse indsendt til EMA i H2 2025, hvor der desuden vil blive indledt et yderligere fase 3 studie (EASE-5), som skal supportere en regulatorisk ansøgning i USA.
  • Det er vanskeligt at estimere den potentielle værdi af pipelinen, men umiddelbart synes de indgående aftaler og pipelinen at have en større værdi end den nuværende børsværdi. Da Zealand nu har indgået en partneraftale for Petrelintide, som er kronjuvelen, er odds for et take-over bud på Zealand reduceret.
  • Vi mener Zealand Pharma ved aktuel kurs er undervurderet, og vi ser derfor potentiale for en stigning i aktiekursen. Potentialet styrkes på sigt af det faktum, at hele 8,33 % af alle aktier i Zealand er shortsolgt opgjort pr. d.d. jævnfør data fra Finanstilsynet. Disse shortpositioner kan kun blive inddækket ved at shorterne køber sig ind.
  • Det skal nævnes, at indtil der er opnået godkendelse for selv de mest lovende pipelineprojekter, så kan det hele vise sig at have betydeligt lavere i værdi end forventet. Det maksimale potentiale i samarbejdsaftalerne med Boehringer Ingelheim og Roche er betinget af fuld succes i udviklingsindsatsen.

 

Hele analysen kan læses via dette link.  

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.