Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af TCM Group 30-05-2022

 

Kurs på analysetidspunktet: 97

 

Aktievurdering:


Kursudvikling 0-6 mdr.: 95 – 125

Kursudvikling 12-18 mdr.: 145-170

 

 

 

TCM Group fastholder forventningerne til 2022. Indtjeningen presses af knaphed på komponenter og stigende input- og transportudgifter. Med forskydning indføres stigende salgspriser. Aktien er decideret billig målt på P/E.

  • Ledelsen fastholder forventningerne til 2022. CEO Torben Paulin har efter offentliggørelsen af Q1-regnskabet ad to omgange købt aktier i selskabet for 1,2 mio. kr. Insiderkøb er altid et godt signal.
     
  • For 2022 guider selskabet en stigning i omsætningen på 4-11 % til 1.150-1.225 mio. kr. EBIT før særlige poster ventes at stige til 140-170 mio. kr. Aktieinfo estimerer en omsætning på 1.175 mio. kr. og et EBIT-resultat på 145 mio. kr.
     
  • Aktiekursen er i år faldet 62 kr., hvoraf 6 kr. kan forklares med udlodning af udbyttet. Kursfaldet virker irrationelt henset til udsigterne for 2022 og en prisfastsættelse på blot 7,6 (P/E 2022E).
     
  • Der er naturligvis risici i et selskab, som er afhængigt af aktiviteten i byggeriet og ejendomsmarkedet, der vil blive negativt påvirket af et forventeligt løft i renteniveauet. TCM har dog en høj andel af B2B-salg, der ikke i samme omfang som B2C-salget vil blive markant negativt påvirket. Det giver en vis balancerende effekt på salget.

 

  • Ledelsen har lagt en plan for at opretholde høj fremtidig lønsom vækst. Der er vækstmuligheder indenfor e-commerce, ved åbning af stadig flere nye butikker og eventuelt ved udvidelse af den geografiske dækning via opkøb.

 

  • Prissætningen er så lav, at der allerede er indregnet betydelige risici i kursen. Efter Aktieinfos vurdering giver det mulighed for at foretage langsigtede køb i aktien. Balancen er bund solid, selskabet udlodder ordinært 40-60 % af nettooverskuddet i udbytter, der er lagt planer for fortsat lønsom vækst på de eksisterende markeder med mulighed for ekspansion til nye lande, samt eventuel ekstraordinær udbytteudlodning.

 

  • Aktien bør overvejes af investorer, der kan se det langsigtede potentiale i dette solidt funderede selskab.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.