Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Aktieanalyse af TCM Group den 16-08-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 111

 

Anbefaling:

Kort sigt: køb 

Langt sigt: køb 

 

 

Organisk salgsvækst på hele 13,9 % i første halvår fører til opjustering. TCM Group vinder fortsat markedsandel i Danmark, der står for 90 % af salget. Nettoline er på vej ind i Sverige. Aktien handler til en P/E 2019E på blot 9,4.

  • Efter en flot udvikling i første halvår løftes Guidance for salget til 1.000-1.030 mio.kr. Det svarer til en organisk salgsvækst på 11-14 % set i forhold til 2018. Nettoresultatet estimerer vi til at kunne stige med 13,5 %.

  • Aktien prisfastsættes til en P/E 2019E på blot 9,4. Det er særdeles lavt for et selskab med en så høj vækst i salg og indtjening kombineret med en stærk balance samt fortsat mulighed for at vokse i både Danmark og på de øvrige markeder i Skandinavien. TCM er kvalitet til lav pris.

  • I år er der udloddet et udbytte på 4,75 kr. pr. aktie svarende til et direkte udbytteafkast på 4,3 %. For 2019 estimerer vi en stigning i udbyttet til 5,5 kr.

  • I Q2 er der indgået aftale med en partner om at introducere Nettoline i op til 12 forretninger i Sverige inden årets udgang. Efter vores vurdering rummer Sverige et stort vækstpotentiale. Den indgående aftale anser vi som starten på yderligere ekspansion ind på det svenske marked.

  • Der foreligger planer om åbning af flere brandede forrentninger for Svane Køkkenet i både Norge og Danmark.

  • Produktionsfaciliteterne rummer plads til at følge med det stigende salg, så der er ikke behov for store investeringer på dette felt.

  • Finanserne styres stramt med en cash conversion rate på hele 102,6 % og nettoarbejdskapitalen er negativ med -7,1 %, hvilket er særdeles flot. Pengene kommer med andre ord ind, før de kommer på arbejde igen.

  • Risikoen ligger i afhængigheden af boligmarkedet, der fortsat præges af højt handelsomfang og høje priser grundet den lave rente. 80-85% af TCM’s salg omfatter imidlertid renovering/udskiftning af køkkener. Her udgør almennyttige boligselskaber en væsentlig og stigende del af B2B salget. Det reducerer afhængigheden af ejerboligmarkedet.

  • Køb på både kort og langt sigt er vores anbefaling.

 

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.