Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af TCM Group 09-12-2021

Kurs på analysetidspunktet: 158

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 150 – 175

Kursudvikling 12-18 mdr.: 175 – 210

 

TCM opretholder en høj salgsvækst, der overstiger væksten i det underliggende køkkenmarked. Indtjeningen ligger på et flot niveau, der i år påvirkes af en række udefrakommende forhold, blandt andet en udfordret forsyningskæde, frasalg og opkøb.

 

  • TCM Group fortsætter sin vækstrejse. Selskabet begunstiges af gode tider på boligmarkedet med stigende priser og dermed øget finansielt råderum for privatkunderne.
  • Fremadrettet er der risiko for at boligpriserne har toppet for denne gang, og at renten snart begynder at stige. Det kan påvirke B2C-salget negativt, men heldigvis udgør B2B-salget cirka halvdelen af koncernomsætningen. Det har balancerede effekt på det samlede salg.
  • Antallet af brandede butikker er vokset til 91, og ultimo året ventes tallet at være steget til 96. TCM Group følger en strategi om åbning af nye butikker primært i Danmark og Norge. Det skal udvide markedspositionen og øge markedsandelen.
  • TCM Group har styrket indsatsen på e-commerce området, idet man har fusioneret kicthn.dk ind i Celebert, der har en stærk stilling på markedet for gør-det-selv salg på Internettet. Man har købt en ejerandel af Celebert på 45 % på favorable vilkår med mulighed for køb af den resterende ejerandel, ligesom TCM Group skal levere til Celebert/kitchn.dk. E-commerce-delen rummer vækstpotentiale på flere markeder, herunder i Sverige.
  • Selskabet har en strategi om at foretage opkøb, såfremt de passer ind i strukturen. Det åbner for mulige opkøb i både Skandinavien og/eller Europa. Gearingen er steget som følge af årets opkøb af egne aktier og Celebert-transaktionen. Gearingen er dog ikke højere, end at der er finansielt råderum til at foretage yderligere opkøb.
  • Baseret på seneste 12 måneders indtjening handler aktien til en P/E på 12,9 og 12,2 baseret på Aktieinfos estimater for 2021.
  • TCM Group har en aktionærvenlig politik om at udlodde 40-60 % af årets nettooverskud i udbytte. Desuden har man aktuelt et program om køb af egne aktier for op til 150 mio. kr. frem til ultimo marts 2022.
  • Aktien er så lavt prissat, at den kan overvejes af investorer, der kan se det langsigtede potentiale i dette solidt funderede selskab med en stærk balance og fortsatte ekspansionsmuligheder.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.