Aktieanalyse af Swiss Properties Invest A/S 10-06-2025
Kurs på analysetidspunktet: 105
Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 100 – 120
Kursudvikling 12-18 mdr.: 120 – 135
Kursudvikling 18-36 mdr.: 135 - 145
Ejendomsinvestering har historisk set været et godt langsigtet investeringssupplement for at sikre en balanceret portefølje. Swiss Properties Invest A/S investerer i erhvervsejendomme i Schweiz – et land med stærk økonomi, høj indkomst pr. indbygger, lav arbejdsløshed, stabile politiske forhold og en status af Safe Haven i krisetider. Swiss Properties Invest A/S tilbyder alle at få andel i mulighederne på det schweiziske marked for erhvervsejendomme.
- Swiss Properties Invest AG har i årevis med succes investeret i erhvervsejendomme i Schweiz. Det er sket i en sluttet kreds af investorer primært fra stifterens, Keld Østergaards, faglige bekendtskabskreds. Team’et bag Swiss Properties Invest AG har mere end 18 års erfaring med investering i erhvervsejendomme i Schweiz, har deltaget i mere end 50 investorprojekter og købt over 60 erhvervsejendomme for samlet over 500 mio. CHF (ca. 4 mia. kr.) siden starten i 2006. Erfaringen føres nu videre i Swiss Properties Invest A/S.
-
- Med børsnoteringen af det danske selskab Swiss Properties Invest A/S gives mulighed for, at alle kan investere i aktien for selv mindre beløb og på denne måde få andel i den fremtidige udvikling i selskabet. Konceptet er at investere i velbeliggende erhvervsejendomme i Schweiz. Der er tale om en køb og behold strategi, da man som udgangspunkt aldrig vil sælge, men derimod optimere driften og opnå værdistigninger og let stigende lejeindtægter. Personalet på kontoret i Zug i Schweiz forestår den løbende drift og sørger for at opretholde en udlejningsprocent tæt på 100%. Ambitionen er, at indtjening og værdistigning skal blive i selskabet og anvendes til opkøb af endnu flere ejendomme. Kurseffekten på selskabets aktie fremkommer som følge af værdiændring på ejendommene og afdrag på bankgælden.
- En investering i Swiss Properties Invest A/S skal som udgangspunkt være langsigtet – allerhelst for-life. I så fald fitter investeringsstrategien til selskabets egen, hvor målet er at skabe høje investeringsafkast med lav risiko via en forretningsmodel med investering i erhvervsejendomme, moderat gearing med låneoptagelse til køb af nye ejendomme og opnåelse af synergier i takt med at porteføljen udvides fra de nuværende ni ejendomme. Overskuddet i selskabet skal investeres i flere ejendomme for at optimere overskudspotentialet. En kapitaludvidelse må forventes, da målet er at købe 6-8 ekstra erhvervsejendomme indenfor 1-2 år for 500-600 mio. kr.
- Der er naturligvis en risiko ved at investere i fast ejendom, herunder optagelse af lån til nye køb, men det sagt så reduceres denne risiko ved, at investeringerne sker i Schweiz, der er kendt som et Safe Haven land præget af inflow af penge. Inflation spiller en rolle for de værdiudsving, der over tid vil komme på ejendomsporteføljer. Ejendomme kan betragtes som en afdækning af risici i forbindelse med inflation.
- Swiss Properties Invest A/S har et mål om at skabe afkast på 100 % over 10 år, 200 % over 16 år og 300 % over 20 år. Til sammenligning har de ejendomsprojekter, som team’et bag Swiss Properties Invest AG allerede har lavet med en sluttet kreds af investorer, og som har en driftstid på mindst 10 år (median 13 år), haft et afkast på mere end 400 %. Det skal dog nævnes, at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast, men det ser lovende ud.
Hele analysen kan læses via dette link.
Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.
Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig
størst muligt afkast!