Analyse af Sparekassen Sjælland - Fyn den 22-03-2017

 

Kurs på analysetidspunktet: 127

 

Anbefaling på kort sigt (0-6 mdr.): Hold

Anbefaling på langt sigt (12-18 mdr.) Køb

 

Sparekassen Sjælland – Fyn er en god langsigtet placeringsmulighed fordi:

 

  • Sparekassen Sjælland - Fyn er rykket opad i størrelse og betydning via de opkøb, der blev foretaget i kølvandet på Finanskrisen. Integrationen af Sparekassen Fyn er nu færdiggjort, og afviklingen af uønskede kreditter er ligeledes klaret. Fremover gælder det om at ekspandere organisk blandt almindelige detailkunder, der er nået op på at udgøre 148.654.

 

  • Som parameter i konkurrencen bruges oprettelse af filialer, mens de store banker gør det modsatte. En digital sparekasse er desuden ved at blive etableret, og den vil være rettet mod unge mennesker og give adgang til også at betjene kunder i Jylland.

 

  • Økonomisk står Sparekassen stærkt mht. solvens og likviditet. Sidstnævnte ønskes reduceret og anvendt til udlån i større omfang, da det vil forbedre indtjeningen. Generelt er Sparekassen negativt påvirket af det lave renteniveau. Stærk likviditet er ikke en styrke i disse år, men det kommer vel tilbage.

 

  • Risikoprofilen må vurderes som lav med en gearing (udlån + garantier målt i forhold til egenkapitalen) på kun 1:7,4.

 

  • Egenkapitalen forrentes med ca. 8 % efter skat.

 

  • De ydre rammer i finanssektoren er vigtige for Sparekassen. Det gælder især adgangen til at kunne formidle realkreditlån via Totalkredit/Nykredit og fortsat eksistens af IT-platformen Bankdata. Et eventuelt opbrud inden for dansk realkredit udgør en latent mulighed/trussel, der vil kunne klemme de mindre pengeinstitutter.

 

  • Aktien handles til P/E(17E) 9,3, et direkte udbytteafkast på 2,5 % og kurs/indre værdi 0,8. Der er tale om en markant lavere vurdering end de store bankers aktier, skønt disse må anses for at have en langt højere risikoprofil. 

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.