Denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Aktieanalyse af Sparekassen Sjælland - Fyn den 22-02-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 85,6

 

Anbefaling:

Kort sigt: køb 

Langt sigt: køb 

 

 

Kapitalgrundlaget blev fremtidssikret i 2018. Det næste trin for 2019-21 er effektivisering og vækst               

 

Aktietegningen med 437 mio. kr. i provenu har styrket egenkapitalgrundlaget og muliggjort en omlægning af den øvrige ansvarlige kapital. Det vil give en besparelse på 35 mio. kr. årligt. Baseret på et solidt solvensgrundlag er man klar til at udvide aktiviteten med kundeforhold. Rammerne er bragt på plads. Drift og risikostyring er i fokus.

 

Strategiplanen Nye Veje er gået ind i sit andet år, og indsatsen består nu i at gennemføre interne forbedringer af effektiviteten og øge indsatsen i salg af produkter såvel som at skaffe tilgang af nye kunder.

 

Kapaciteten vil ikke blive udvidet hverken personalemæssigt eller med flere fialier. 

 

Hensigten er at forbedre indtjeningen efter en årrække med uforandrede bruttoindtægter og voksende udgifter ved en kombination af større salg og minimal stigning i omkostningerne. Indtægter i forhold til omkostninger skal have et løft fra 1,25x til 1,7x senest ultimo 2021.

 

Aktien handles aktuelt til P/E(19E) på 8,7. Udbytte betales med 2,5 kr. pr. aktie.  

 

Solvensmæssigt har Sparekassen en høj kapitaldækning på 17,7 %, hvoraf 13,0 % udgøres af egenkapital.

 

Målsætningen for egenkapitalens forrentning er 9-11 % (2018: 7,2 %). Indre værdi er 155 kr. Indtjening pr. aktie skal dermed bringes op i et niveau omkring 15 kr. i de næste tre år (2018: 9,3 kr.).

 

Perspektivet for de kommende års udvikling er gennemførelse af strategiplanen. For investorerne giver det grundlag for at forvente et niveauskift i indtjeningen på +50 % over tre år og dermed udsigt til en holdbar kursstigning for aktien.

 

En joker situation med stor upside værdi vil opstå, hvis der indtræder et veritabelt opbrud i den etablerede struktur blandt danske privatkunder med flugt fra store til små banker som følge af utilfredshed. 

Aktien befinder sig fortsat i skyggen af den store aktietegning i 2018. Udvidelsen af den cirkulerende mængde aktier skal finde plads hos investorer med langsigtede porteføljer. Børskursen må anses for unaturlig lav af denne årsag, men tiden vil løse det.  

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.