Denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Aktieanalyse af Sparekassen Sjælland - Fyn den 15-08-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 91

 

Anbefaling:

Kort sigt: køb 

Langt sigt: køb 

 

 

Godt første halvår for Sparekassen Sjælland – Fyn og aktionærerne. Guidance for 2019 er blevet løftet to gange. Aktiekursen er steget med 14 % hvortil kommer et udbytte på 2,5 kr. pr. aktie. Men det skal blive endnu bedre frem mod 2021, som er tidsrammen for strategiplanen ”NYE VEJE”.

       

  • I 2017 lancerede sparekassen strategiplanen ”NYE VEJE”. De overordnede mål var, at kapitalbasen skulle omlægges (er sket) med reducerede renteudgifter til følge, effektiviteten i sparekassen skal bringes op og bidrage til merindtjening samtidig med at omkostningerne holdes nede. Her to år inde i strategiplanen kan vi konstatere, at de positive effekter har vist sig og bidrager til en flot stigning i indtjeningen. Der skal dog opnås yderligere forbedringer for at indfri de finansielle mål. Hvis alt går vel – hvad meget tyder på – vil sparekassen frem til og med 2021 kunne præstere en betydelig indtjeningsfremgang.

  • Baseret på et solidt solvensgrundlag er man klar til at udvide aktiviteten med kunder. Rammerne er bragt på plads. Drift og risikostyring er i fokus med vægt på effektivitet og salg for at forbedre indtjeningen.

  • Solvensmæssigt har sparekassen en høj kapitaldækning på 16,7 %, hvoraf 11,9 % udgøres af selve egenkapitalen.

  • Målsætningen for egenkapitalens forrentning er 9-11 % (2018: 7,2 %, H1 2019: 8,1 %). Indre værdi i Q1 ligger på 159 kr. Indtjening pr. aktie skal med andre ord bringes op i et niveau (udregnet for 2019) på 14-17 kr. i løbet af de næste tre år (2018: 9,3 kr.). Planen betyder, at denne indtjeningsevne skal opnås i regnskabsåret 2022.

  • Pr. 30-08 vil sparekassen sammenlægge seks filialer i København til tre. Det vil medføre besparelser på 10 mio. kr., hvilket ventes opnået samtidig med at der fortsat kan vindes markedsandele i Københavnsområdet.

  • I år blev der udloddet 2,5 kr. i udbytte. Bestyrelsen vil som noget nyt overveje at revurdere udlodningspolitikken til en kombination af udbytte og opkøb af egne aktier. Det vil være mere aktionærvenligt og fornuftigt, da kurs/indre værdi ligger helt nede på 0,57.

  • Aktien synes at have genvundet investorernes tillid med en stigning på 14 % i år, mens bankaktier generelt er faldet. Kursfremgangen bør kunne fortsætte i takt med at der leveres i henhold til strategiplanen. Derfor ser vi aktien som en god langsigtet placeringsmulighed. Aktier i storbankerne er for tiden YT, hvilket derimod ikke gælder mindre og mellemstore pengeinstitutter med god solvens og voksende forretningsomfang.

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.