Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Solar - aktieanalyse den 17-11-2021

 

Kurs på analysetidspunktet: 770

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 750 – 850

Kursudvikling 12-18 mdr.: 850 – 950

 

 

For tredje gang i år har Solar opjusteret. Selvom aktiekursen er steget med 114 % år til dato, er aktien billig med handel til en P/E 2021E på blot 11,3. Aktieinfo ser basis for, at de gode tider kan fortsætte flere år frem.

 

  • Imponerende organisk salgsvækst på 8,8 % i tredje kvartal og 5,4 % i årets første tre kvartaler. EBITDA-indtjeningen blev i Q3 forbedret med hele 34 % udvisende en margin på 8,3 % og 7,3 % for årets første tre kvartaler. Fremgangen er bredt funderet i alle markeder.

 

  • Industrisegmentet, som Solar jævnfør Core+ strategiplanen fokuserer på at øge, er vokset med 13 %. Også Trade udviser to-cifret procentuel vækst. Installationssegmentet er vokset med 4 %.

 

  • For tredje gang i år løfter Solar forventningerne, idet man nu ser en omsætning på 12.300 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 900 mio. kr. Opjusteringen sker som følge af større aktivitet, hurtigere effekt på indtjeningen end forventet og en positiv engangseffekt på 100 mio. kr. som følge af gennemførte prisstigninger.

 

  • De finansielle mål i Core+ strategiplanen frem mod 2023 er nået to år før tid. Ledelsen er i gang med en opdatering, som vi forventer offentliggøres i forbindelse med årsregnskabet i februar.

 

  • To storaktionærer har i oktober nedbragt deres ejerandel til under 5,0 %. Vi mener ikke, at det er tid til gevinsthjemtagelse. En lav P/E på 11,3 baseret på et estimeret resultat pr. aktie i år på 68 kr., en aktionærvenlig udbyttepolitik og udsigten til fortsat højt aktivitetsniveau og fastholdelse af indtjeningsevnen gør aktien til en fortsat god langsigtet placering.

 

Læs hele analysen via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.

Klik her for at acceptere
Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.