Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Aktieanalyse af Saniona den 21-06-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 18,7 SEK.

 

Anbefaling:

Kort sigt: Køb

Langt sigt: Køb

 

 

Produktpipelinen udvikler sig positivt. Afgørelsens time nærmer sig for Tesofensine, der i bedste fald kan være på markedet i Mexico fra næste år og dermed generere indtægter til Saniona. Godkendelse eller mangel på samme omkring Tesofensine er et afgørende punkt.

 

 

  • Partneren Medix fastholder planen om at få fedmeproduktet Tesofensine på markedet i Mexico i løbet af 2020. Saniona er berettiget til en to-cifret procentandel i royalty på fremtidigt salg. Endnu mangler myndighedsgodkendelsen. Ved godkendelse bør aktiekursen kunne stige markant, og det modsatte gælder ved en eventuel afvisning eller krav om supplerende tests.

 

  • Tesomet rettet mod de sjældne sygdomme Prader-Willi og Hypothalamus (begge er spiseforstyrrelse) er i fase 2 med forventet overgang til i fase 3 i løbet af 2020, hvis alt går vel. Her kan Saniona blive ”first-in-class”, da der ikke findes velegnede lægemidler for de berørte patienter. Der er tale om en lille niche, da meget få mennesker er ramt af disse sygdomme. Til gengæld kan produktprisen blive meget høj. Tesomet baserer sig på Tesofensine, og værdien af disse udviklingsprojekter kan derfor indirekte blive påvirket af myndighedernes afgørelse i Mexico om godkendelse af Tesofensine.

 

  • Den øvrige pipeline spænder bredt med fokus på sygdomme i centralnervesystemet. Samarbejdet med Cadent Therapeutics forekommer lovende. Boehringer Ingelheim ventes næste år at tage et projekt mod Skizofreni videre i fase 1, hvilket vil udløse milepælsbetalinger. Selskabets eget SAN711 projekt rummer mulighed for indgåelse af en partneraftale.

 

  • Pipelinen udvikler sig planmæssigt og generelt positivt. Bagsiden af medaljen er et stigende cash-burn i takt med at projekterne overgår til de næste og dyrere faser. Med ventet 64 mio. SEK i nettoprovenu fra igangværende aktietegning vil Saniona have cash nok, indtil man forhåbentligvis får gang i løbende royalty-indtægter fra samarbejdet med Medix omkring Tesofensine.

 

  • Afgørelsens time nærmer sig for Tesofensine, og det er altafgørende for Saniona for at sikre driften uden behov for yderligere cash-calls, at produktet godkendes som forventet. Uanset odds herfor er gode, foreligger der risiko for et negativt udfald.

 

  • Finansieringsaftalen (indgået i december 2017 med Nice & Green) har ført til en udvanding af de bestående aktionærer (fra en discount i tegningskursen). Set i det lys synes det at være en klog beslutning, at hente penge via en enkelt stor emission med tilbud til de bestående aktionærer om tegning til en attraktiv pris.

 

  • Hvis det mod forventning ikke lykkes at få godkendt Tesofensine, vil aktiekursen falde. Saniona vil få behov for at hente nye penge nok engang, da royalty-indtægterne ikke vil komme i gang. Det er her risikoen pt. for alvor ligger i Saniona-aktien.

     

  • Aktien kan rumme et enormt potentiale i lægemiddelkandidat-projekterne, men R&D-indsats tager tid og risikoen for stop er høj. Investorer er nødt til at besidde en hertil passende tålmodighed, dvs. en tidshorisont på 3-5 år. Ting tager tid, og i pharma-R&D er kravene til accept særdeles høje. Kun få projekter lykkes i sidste instans, mens skuffelser forekommer ofte. I små udviklingsfirmaer indgår hvert projekt med stor vægt, og derfor har Saniona en struktur med High Risk/Return.

 

Hele analysen kan læses via dette link




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.