Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

 

Aktieanalyse af Saniona den 18-05-2020

 

Kurs på analysetidspunktet: 25,6 SEK.

 

Anbefaling:

Kort sigt: Køb (før Hold)

Langt sigt: Køb

 

 

 

Biotekselskabet Saniona er inde i den afgørende og dyre slutfase for flere af projekterne i pipelinen. Der er indgået partneraftaler for en række af udviklingsprojekterne. Trods tilførsel af kapital er cash-reserven begrænset. En specielt sammensat emission er igangsat for igen at hente ny kapital. Fra 2021 er der udsigt til løbende indtægter fra Tesofensine, idet dette lægemiddel med stor sandsynlighed bliver godkendt af de mexicanske sundhedsmyndigheder i løbet af i år. Den nye topchef Rami Levin er bosat i USA, og ledelsesgruppen udvides med andre bosat i landet.

 

  • Saniona´s styrke er en bred produktpipeline med flere projekter i den sene fase. Svagheden er den likvide reserve, som via endnu en emission skal styrkes.

  • Pipelinen udvikler sig rigtig godt. Selskabets eget forsøg med Tesomet mod hypothalamisk fedme mødte de ønskede end-points i et fase 2 forsøg. Tesomet mod Prader-Willi syndrom har afsluttet fase 2a proof-of-concept. Hensigten er at bringe et eller begge forsøg videre i fase 2b/3 i løbet af dette år. Om det bliver det ene eller begge vil givetvis afhænge af likviditetssituationen. Der findes ikke behandlingsformer for Prader-Willi og hypothalamisk fedme, hvilket giver mulighed for en hurtigere og billigere færdiggørelse af fase 2b/3 forsøg, ligesom Saniona sandsynligvis vil kunne opnå endog meget høje salgspriser for produkterne, hvis de godkendes. Saniona kan muligvis stå med et eller to ”first-in-class” specialprodukter i løbet af 2021-22 (best case).

  • Partneren Medix har i slutningen af 2019 indsendt ansøgning i Mexico for Tesofensine til behandling af fedme. Fedme er et stort sundhedsproblem i dette land. Partneren har et produkt på markedet, men det rummer bivirkninger, som ikke ses ved brug af Tesofensine, der derfor ventes at kunne få en god salgsudvikling. Saniona er berettiget til to-cifret procentuel royalty på salget. De første royalty-indtægter til Saniona kommer dog nok først i 2021, mens en milepæl må forventes i år. En godkendelse af Tesofensine vil være en kurspåvirkende nyhed (og modsat ved afvisning).

  • Tesomet baserer sig på Tesofensine, og værdien af de to udviklingsprojekter kan derfor indirekte blive påvirket af myndighedernes afgørelse i Mexico for Tesofensine.

  • Rami Levin tiltrådte 07-01-2020 som ny CEO. Han er i gang med at opbygge et ledelseshold af folk med base i USA. Dermed er Saniona godt i gang med at forberede sig på salg i USA for Tesomet. Det kan dog også tænkes at være en forløber for en co-notering af aktien i USA med henblik på at opnå synlighed og øget kendskabsgrad hos amerikanske investorer.

  • Aktien er kendetegnet af High Risk/Return. Trods en skuffende kursudvikling, fastholder vi vores positive syn på aktien.

     

    Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.