Denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Aktieanalyse af Saniona den 06-12-2018

 

Kurs på analysetidspunktet: 28,5 SEK.

 

Anbefaling:

Kort sigt: Køb

Langt sigt: Stærkt køb

 

 

Saniona vil modtage data fra flere vigtige kliniske studier i nær fremtid. Det gør aktien interessant på kort sigt. Aktien er også en særdeles spændende langsigtet placeringsmulighed med høj risiko relateret til udfaldet af R&D.

 

  • Data fra fase 3 forsøg i Mexico med Tesofensine mod fedme ventes inden årets udgang (tidspunktet er rykket frem fra Q1 2019). Fase 2 viste en signifikant positiv effekt omkring vægttab. Fase 2 og fase 3 forsøgene ligger tæt op ad hinanden, hvilket øger sandsynligheden for tilfredsstillende resultater. Hvis data falder ud som forventet, vil partneren, Medix, gå videre med henblik på at opnå en produktgodkendelse i Mexico (og siden Argentina). I bedste fald kan Tesofensine komme på markedet i Mexico i 2020 og hurtigt herefter generere royalty indtægter. Saniona kan selv tage produktet videre til andre lande.

  • Omkring Tesomet (kombinationsmiddel af Tesofensine og betablokkeren Metoprolol) ventes data fra igangværende forsøg i Q1 2019. Tesomet udvikles sideløbende mod fedme/type 2 diabetes, Prader-Willi (spiseforstyrrelse) og mod Hypothalamus. Data fra et fase 2 forsøg mod Prader-Willi imødeses i Q1 2019. Tesomet mod Prader-Willi og Hypothalamus kan blive first-in-class produkter til et marked med block-buster potentiale. Der findes ikke i dag velegnede midler mod denne type af spiseforstyrrelse.

  • NS2359 mod kokainmisbrug: Fra igangværende forsøg i USA ventes interim-data inden årsskiftet. NS2359 rummer ligeledes potentiale til at blive first-in-class.

  • Sanionas eget udviklingsprojekt SAN711 kan formentlig snart gå i fase 1.

  • Endelig har partneren, Cadent Therapeutics, for nylig rejst 40 mio. USD til brug for videreudvikling af to projekter mod hhv. Ataksi og rystesyge. Her er Saniona medejer via en aktiepost, ligesom man er berettiget til royalty på fremtidigt salg.

  • Der er således udsigt til en række afgørende nyheder fra Saniona i nær fremtid. Data fra fase 3 forsøget med Tesofensine skal afklares nu. Tidspunktet hvor Saniona og partneren Medix kan stå med et produkt på markedet kan være nær. Partneren sælger i dag et gammelt fedmeprodukt med begrænset effekt og visse bivirkninger (100 mio. USD årligt i Mexico). Hvis Tesofensine godkendes til at give den ønskede effekt med vægttab og ikke har ukendte bivirkninger, vil markedet kunne blive udvidet markant. Det anslås, at 90 mio. mexicanere er overvægtige eller svært overvægtige og kun 1 mio. behandles med medicin.

  • Aktien kan rumme et enormt potentiale i sine lægemiddelkandidatprojekter, men R&D-indsats tager tid og risikoen for stop er høj. Investorer er nødt til at besidde en hertil passende tålmodighed og bør kunne investere i Saniona med en tidshorisont på 3-5 år. Ting tager tid, og i pharma-R&D er kravene meget høje. Kun få projekter lykkes, mens skuffelser forekommer alle steder. I små udviklingsfirmaer indgår hvert af de få projekter med stor vægt, og derfor har Saniona en struktur med High Risk/Return.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.