Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af North Media den 06-09-2021

 

Kurs på analysetidspunktet: 124

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 115 – 140

Kursudvikling 12-18 mdr.: 140 - 180

 

Vækstplanerne hos North Media følges. Trods en stigning i aktiekursen år til dato på 55 % er aktien ikke dyr. Langsigtet køb er fortsat Aktieinfos vurdering.

 

  • Stigende indtjening i første halvår trods lille fald i omsætningen. Overskudsgraden (EBIT) er steget til 26,3 % (fra 23,9 %) og egenkapitalen forrentes med 33 %. Resultat pr. aktie i halvåret steg til 5,7 kr. eksklusive det flotte afkast på koncernens store beholdning af værdipapirer.

 

  • BoligPortal er i gang med en omlægning til abonnementsløsninger, der på sigt vil øge indtjeningen. Ofir opnåede det bedste halvårsresultatet nogensinde. Bekey rummer store vækstmuligheder. Last Mile har forbedret indtjeningen.

 

  • En distributionsaftale med Deutsche Post om omdeling af tryksager og reklamer er blevet udvidet. En bestående aftale med Salling Group er blevet forlænget til og med 2024. Man er gået i gang med at effektuere på en aftale med Nemlig.com om at give selskabets leverandører adgang til kundernes bolig via et unikt system til aflåste opgange i Storkøbenhavn.

 

  • Kapitalberedskabet er styrket. Det sikrer finansielt råderum til eventuelle opkøb, hvortil der er allokeret 200 mio. kr. i perioden 2021-23. Desuden giver det plads til at opretholde et udbytte på 5 kr. årligt og fra tid til anden opkøb af egne aktier.

 

  • Strategien for 2021-2023 er i Last Mile (FK Distribution) at opretholde en omsætning som i 2021 og en stabil overskudsgrad på 24 %. Digital Services skal årligt opnå en omsætningsvækst i perioden 2022-2023 på gennemsnitligt 20 % og en overskudsgrad i niveauet 25 % i 2023.

 

  • I 2020 steg aktiekursen med 79 % og år til dato er opturen fortsat med + 55 % (+ udbytter). Baseret på Aktieinfos estimat for 2021 handler aktien ved kurs 124 og baseret på driftsindtjeningen til en P/E 2021E på blot 10,7. Langsigtet kan aktien således beholdes.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.

Klik her for at acceptere
Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.