Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Netcompany - aktieanalyse den 29-08-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 260.

 

Anbefaling:

Kort sigt: Hold

Langt sigt: Køb

 

 

Efter en salgsvækst på 16,8 % i første halvår nedpræciseres salgsforventningerne til 20-22 % for i år. Visse offentlige opgaver i Danmark er blevet ramt af en udskudt beslutningsproces henset til Folketingsvalget i Danmark i juni. Opgaver vurderes dog kun at være blevet udskudt.  

       

  • Salgsvæksten i Q2 og H1 ligger under normalstandarden på +20 % årligt, hvilket dog i høj grad skyldes udskydelse af beslutninger om visse offentlige udbud til efter Folketingsvalget. Langsigtet er målsætningen fortsat at øge salget årligt med 20-25 %, men altså ”kun” med 20-22 % i år.

  • Der er fremgang i salget i både i Danmark, Storbritannien og Norge.

  • Holland indregnes med virkning fra 13-05-2019, hvor man overtog Q Delft. Salgsbidraget her fra er endnu marginalt, men Holland rummer på sigt et stort potentiale. Landets it-infrastruktur minder meget om Danmarks, og intentionen er at overføre den danske succes til Holland.

  • Generelt satses der på at opnå synergier og stordriftsfordel i mellem Danmark, Norge, UK og Holland.

  • Netcompany har i årevis haft en EBITA-margin i niveauet +20 %. Da man købte aktiviteter i Norge i 2016 og UK i 2017 var hovedopgaven at bringe EBITA-marginen i disse lande op på Netcompany-standard. Målet i Norge er nået 6 måneder før planlagt. EBITA-marginen i UK er blevet forbedret til ca. 10 % og det går den rigtige vej. Tidsrammen er her 3-4 år, før indtjeningen forventes at nå det ønskede niveau.

  • I Danmark har ledelsen trådt blødt på bremsen og sagt nej til visse nye opgaver. Det sker for at fastholde et kontrolleret organisk væksttempo i koncernen på 20-25 %. Dermed gives der plads til ekspansion i de nye lande. Det er vigtigt, at det ikke går for stærkt.

  • De fremsatte mål synes opnåelige – ikke bare i perioden til og med 2021. Der er nemlig et meget stort behov for digitalisering i både selskaber og hos offentlige myndigheder. Processen er i fuld gang, og markedet vokser markant. Oparbejdet viden om løsning af store samfundskritiske opgaver i Danmark skal overføres til Holland, Norge og Storbritannien. Især sidstnævnte er bagefter og rummer derfor stort potentiale.

  • Baseret på ledelsens Guidance for perioden til og med 2021 er der udsigt til et løft i salget til ca. 3,8 mia. kr. og et resultat pr. aktie på ca. 13 kr. Implicit handler aktien til en P/E2021E på 20. Det er billigt i it-sektoren.

  • Der er høj risiko i et selskab med så markant vækst. Dette er ledelsen bevidst om, hvilket ses af beslutningen om at reducere væksttempoet til 20-25 % årligt for at opretholde høj kvalitet i udførelsen af opgaver. Et forsøg på opkøb i Sverige lykkedes ikke, da parterne ikke kunne blive enige om prisen. Dette eksempel viser, at selskabet gerne vil vokse, men ikke for enhver pris. Det kalder vi rettidig omhu.

  • Vores anbefaling er langsigtet køb, men risikoprofilen er per definition høj i et selskab med så kraftig vækst.

 

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.