Denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Netcompany - aktieanalyse den 13-05-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 250.

 

Anbefaling:

Kort sigt: Hold

Langt sigt: Køb

 

 

Netcompany har netop købt Q Delft i Holland, hvilket åbner et nyt marked og bekræfter og styrker vækstcasen.

       

  • God start på året om end væksten i Q1 ”kun” var på 15,6 %. En del af forklaringen er, at ledelsen har holdt igen med væksten i den danske del af forretningen, der udgør 74 % af salget. Der skal nemlig risikomæssigt være plads til markant vækst i både Norge og Storbritannien og nu også Holland. EBITA-marginen har dog fastholdt niveauet på 24,6 %, hvilket er flot, da der fortsat i Storbritannien gøres brug af eksterne folk til opgaveløsningerne. Denne måde at løse opgaver på indebærer lavere bruttoavance end ved brug af egne folk.

  • Indtjeningsmarginerne i både Norge og Storbritannien skal gradvist løftes op på Netcompany standard (over 20 %), og processen er i fuld gang. For Norge ventes målet opnået i slutningen af året, og i Storbritannien skal det ske i løbet af 3-4 år. Det vil på sigt bidrage til at løfte hele koncernens indtjeningsmargin op.

  • I Danmark har ledelsen trådt blødt på bremsen og sagt nej til visse nye opgaver. Det sker for at fastholde et kontrolleret organisk væksttempo på 20-25 %. Dette tempo anses at indebære en række fordele frem for at gå efter vækstrater over 30 %, da en så høj vækst ikke vurderes til at være holdbar. Det må ikke gå alt for stærkt.

  • Digitaliseringsprocesser med opgradering af bestående systemer hos store private virksomheder og i den offentlige sektor sikrer selskabet høj aktivitet i de næste mange år. Danmark vurderes at være nr. 1 i Europa i dette udviklingsforløb, og den oparbejdede viden omkring løsning af sådanne samfundsvigtige opgaver skal overføres til Holland, Norge og Storbritannien. Især sidstnævnte er bagefter og rummer derfor stort potentiale.

  • Netcompany har sat sig et mål om etablering i Sverige, Finland eller Holland, idet disse tre lande passer godt ind i set-up’et. Det helt rigtige opkøb vil kunne give stordriftsfordele. Hollandske Q Delft synes at passe perfekt ind i Netcompany´s profil. Købsprisen synes at være fair.

  • For nærværende er aktien temmelig højt prissat ud fra de faktiske regnskabstal for 2018, men baseret på ledelsens mål om at løfte såvel salg som indtjening betydeligt frem til 2021 (nuværende Guidance dækker perioden 2019-2021) rummer aktien upside.

  • I forbindelse med børsnoteringen i juni sidste år solgte ledelsen, nøglemedarbejdere og storaktionæren FSN Capital ud af deres beholdninger. I februar har FSN Capital solgt sin sidste ejerandel. Det var kendt, at FSN Capital ville sælge helt ud, og nu er denne trussel om et stort udsalg overstået.

  • Vores anbefaling er langsigtet køb, men risikoprofilen er per definition høj i et selskab med så kraftig vækst.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.