Denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

GomSpace - aktieanalyse den 24-06-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 10,5 SEK.

 

Anbefaling:

Kort sigt: Køb

Langt sigt: Køb

 

 

Indtjeningen ødelægges af afbrækket i 2018 for to store ordrer. En er sat på pause og en udskudt. Investorerne fokuserer på risikoen og glemmer, at de likvide reserver efter aktietegningen er store og bør kunne dække modgangen. Børskursen er bombet tilbage til starten i juni 2016. For risikovillige investorer er det en spændende case.  

 

  • Selskabets drift blev i 2018 spoleret af et stop for den absolut største ordre (pt. udgør den 85 % af ordrebeholdningen), idet kunden Sky and Space Global har svært ved at finansiere deres store investering. En revideret aftale er indgået, men gennemførelsen afhænger fortsat af evnen til at kunne betale. En lignende stor ordre var på vej fra selskabet Aerial & Maritime, som GomSpace selv ejer 39 % af, men den er også sat i bero pga. kapitalmangel. En tredje stor ordre afvikles planmæssigt.GomSpace har derfor måttet afskedige ca. 60 medarbejdere (25 %) for at trimme kapaciteten nedad. Nu satses der på startop af nye projekter med serier af nanosatellitter til netværk. Disse kunder kræver dog først pilotforsøg (In Orbit Demonstration). GomSpace oplever derfor et afbræk i sin normale drift, og forberedelsen til et løft i output via serieproduktion på den nye fabrik er afløst af udførelse af små ordrer.

 

  • For 2019 forventer vi et underskud på driften på ca. 100 mio. SEK og et cash burn på 130 mio. SEK. Der er tale om en krise, og ledelsen er derfor netop blevet omgrupperet og styrket med Lars Alminde (central figur ved stiftelsen) som chief commercial officer.

     

  • Opgaven består i at få standset tabene og indgå aftaler om rentable ordrer af begrænset størrelse for at sikre indtægter til at dække overheadudgifterne. Samtidig skal indsatsen genoptages for at skaffe netværksordrer (serieproduktion). Ideelt kan de to store projekter genoptages. Det er afgørende, at GomSpace ikke overhales her af konkurrenterne, idet fremtidens udvikling vil finde sted inden for netværk. Man SKAL være med i front og kunne fremvise referenceprojekter for at have chance for at vinde de næstkommende ordrer.

     

  • Det langsigtede potentiale for nanosatellitter er enormt. Kunderne med servicetilbud er dog nye. Ledelsens ambition er at præstere en omsætning i 2023 på 1,5 mia. SEK med en bruttoavance på mindst 50 %. Produktudvikling af delsystemer og satellitternes egenskaber pågår konstant. Konkurrenceevnen ligger i en udgift på en brøkdel af de nuværende forhold for geostationære satellitter. Lavere udgifter vil udvide markedet med nye former for tilbud, fx tracking af transporter, ligesom Danmark nu selv kan overvåge hele Grønland.

     

  • Selskabets børsværdi er på kun 549 mio. SEK. Den likvide reserve udgør 225 mio. SEK og bør kunne dække et worst case forløb i både 2019 og 2020. Alle kræfter er sat ind på at få forretningen bragt tilbage på vækstsporet med positiv indtjening. Take Over værdien af High Tech firmaet må være høj, men risikoen er ligeledes høj. Konklusion for aktien: en særdeles spændende high risk/return situation.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.