Denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

GomSpace - aktieanalyse den 06-03-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 17,3 SEK.

 

Anbefaling:

Kort sigt: Køb

Langt sigt: Køb

 

 

Aktien er på vej ud af skyggen efter den store aktietegning. Investorernes tillid skal genopbygges. Det første store projekt med levering af et satellit-netværk er lammet af økonomiske problemer hos kunden. 2019 tegner derfor svagt. Langsigtet er potentialet enormt, og det indebærer take over mulighed. Aktien har langsigtet high risk/return profil    

 

Kapitaludvidelsen i december tilførte selskabet brutto 251 mio. SEK, men konsekvensen var, at børskursen blev presset ned i værdi til området for tegningskursen (1:1 udvidelse til 10,50 SEK). Mange aktionærer deltog for ikke at få udvandet værdien af deres aktier. Et rebound i børskursen er indtrådt straks efter med en foreløbig top ved 20 SEK. Perspektivet for aktien i år er delvis genvinding af kurstabet fra 2018. Reelt er aktiens kurs sendt helt tilbage til startniveauet i sommeren 2016. Nye investorer får dermed en gunstig chance for at erhverve aktien. Situationen i dag må anses for bedre, idet GomSpace er nået 3 år fremad i sit opbygningsforløb.

 

Risikoprofilen for selskabet er reduceret markant efter den store kapitaltilførsel. Tilliden blandt investorerne skal dog genopbygges.

 

Et afbræk er opstået i udførelse af den absolut største ordre afgivet af Sky and Space Global efter problemer med deres betalinger, men her er 20,5 mio. SEK netop blevet modtaget (dækker opgaven med critical design review). Ordrens gennemførelse er fortsat uafklaret og pt. omfattet af håb/frygt. Konsekvensen for GomSpace af opbremsningen ser ud til at blive uventet lav aktivitet i 2019 og dermed et stort underskud. Cash burn i år tegner dog markant lavere end i 2018. På kort sigt er selskabet altså udsat for modvind.

 

Det langsigtede potentiale for brug af nanosatellitter er enormt. Ambitionen er at præstere en omsætning i 2023 på 1,5 mia. SEK med en bruttoavance på mindst 50 %. Produktudvikling af delsystemer og satellitternes egenskaber pågår konstant. Kernepunktet er et skift i udgiften til en brøkdel af de nuværende forhold baseret på geostationære satellitter. Det vil udvide markedet med nye former for tilbud, fx tracking af transporter, ligesom Danmark nu kan overvåge hele Grønland. For at fremme udviklingen deltager GomSpace som 39 % aktionær i Aerial & Maritime, der vil etablere et netværk til overvågning af jordens ækvatorial zone vedrørende trafik med fly og skibe. 

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.