Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Analyse af GomSpace den 04-05-2021

 

Anbefaling:

Kursudvikling 0-6 mdr.: 14 - 20 SEK (uændret)

Kursudvikling 12-18 mdr.: 20 – 40 SEK (uændret)

 

Svag start på 2021 som følge af en udfordret forsyningskæde, der har skabt midlertidige forsinkelser i produktionen. Ledelsen forventer en normalisering i årets løb og fastholder forventningerne til 2021, dvs. en omsætning på 210-235 mio. SEK. GomSpace er en spændende investeringsmulighed med et stort kurspotentiale.

 

  • Udefra kommende udfordringer kan man ikke gardere sig i mod på forhånd. Mangel på komponenter fra underleverandører har medført midlertidig ineffektivitet i produktionen og forsinkelser i ordreoverleveringer. Visse projekter i sidste fase har desuden vist sig at kræve ekstra ressourceforbrug, hvilket dog er løst

 

  • Det har ført til et lavere end ventet salg på 35,2 mio. SEK svarende til en nedgang på 13 %. Lønsomheden er presset af de ovenfor nævnte udfordringer, hvorfor bruttomarginen skuffer med blot 3 % som niveau mod 24 % i samme periode sidste år.

 

  • Ordrebeholdningen ligger på et højt niveau på 190 mio. SEK, hvortil kommer 35,5 mio. SEK fra en ny ordre fra UnseenLabs modtaget i april måned. Aktieinfo forventer, at lønsomheden normaliseres på et betydeligt højere niveau i løbet af året.  

 

  • GomSpace viste i 2020 evnen til at vækste på en lønsom måned, og ordrebogen for 2021 ser stærk ud. Der er styr på omkostningerne, selvom man igen er begyndt at ansætte nye medarbejde i udviklingsafdelingen. Den likvide reserve på 111 mio. SEK burde kunne sikre, at der ikke skal gennemføres nye cash-calls.

 

  • Konkurrenten Blue Canyon blev sidste år købt for ca. 350 mio. USD, hvilket kan blive en forløber for, at andre store aktører retter sigtekornet mod aktørerne i nanosatellitbranchen. GomSpaces teknologiske styrke inden for radiokommunikation er unik, hvilket ved fremkomst af et take-over bud kunne medføre en betydeligt højere salgspris end den aktuelle børsværdi. Nanosatellitmarkedet er igen i fremdrift efter et par år med stagnation.

 

  • Langsigtet er GomSpace en spændende investeringsmulighed, hvor risiko/afkast står godt mål med hinanden. Down side burde efter et fald i aktiekursen i år på 7 % være begrænset, mens Upsiden kan blive meget stor, hvis alt lykkes i de kommende år.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.