Bemærk at denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

GomSpace - aktieanalyse den 10-09-2018

 

Kurs på analysetidspunktet: 39,3 SEK.

 

Anbefaling:

Kort sigt: Køb

Langt sigt: Køb

 

 

Start på serieproduktion belaster året med et stort cash burn. 2019 skal ramme nulpunktet. Enormt potentiale på langt sigt. Opdateret strategiplan præsenteres i efteråret. Aktien er langsigtet med en high risk/return profil    

  • Selskabet har i år startet brugen af helt nye produktionsfaciliteter til seriefremstilling af nanosatellitter (ideelt mål 350 stk. årligt). Dermed skiftes fra håndværk til industriel fabrikation, og der benyttes moduler til kernefunktionerne. Personalestaben er udvidet med 15 %, og dette tempo dæmpes nu ned. Men udgifterne kommer før indtægterne, og vi estimerer et underskud før skat på 75 mio. SEK (-67 i 2017). Udfaldet i 2019 afhænger af indkøringen, men et nulresultat bør være muligt. Store ordrer med satellitter til netværk skal leveres frem til 2021. Ordrebogen er på 703 mio. SEK. En ordre på 100 mio. USD er under færdigforhandling (Memorandum of understanding er indgået) med Aerial & Maritime om op til 80 satellitter i et globalt dækkende netværk til brug for at følge fly og skibe mv.

     

  • Store traditionelle satellitter er projekter i USD-milliardklassen. Prisen på en nanosatellit starter nede ved 1 mio.kr. og øges i takt med de tekniske krav. Hertil kommer prisen for opsendelsen mv. I 2016 blev der opsendt ca. 100 og i 2017 ca. 300. Et skøn taler om en bestand på over 6.200 om ti år. Den årlige vækst for årene 2017-22 skønnes til 24 %, og markedet vil dermed vokse fra 1,2 mia. USD i 2017 til 3,5 mia. USD i 2022. Nanosatellitter prøver at ”disrupte” og udvide det eksisterende marked.

     

  • I 2017 åbnede man salgs- og projektkontorer i Washington og Singapore. USA udgør pt. 51 % af markedet og Asien står for 15 %. Regeringer er begyndt at støtte og fremme brugen af nanosatellitter, da man erkender teknologiens store udviklingsmuligheder. Regulering er også ved at blive sat i system, og den proces hilser GomSpace velkommen, da det vil kunne forhindre ulykker og svindel.

     

  • GomSpace satser på at optræde som fabrikant af satellitter og delsystemer (hard- og software). Man vil ikke konkurrere med mulige kunder ved at tilbyde services til End Users. Inden for GPS baserede data har ledelsen dog besluttet at etablere en dattervirksomhed i Luxembourg inden for overvågning af flysignaler udsendt fra transpondere. Selskabet skal håndtere drift for kunder og ikke selv tilbyde services. Man er dog ledende aktionær (39 %) i Aerial & Maritime, der i starten vil dække 112 lande nær ved ækvator.

     

  • Ambitionen ved børsintroduktionen i juni 2016 var store mht. udviklingen frem til 2021: et salg på 820 mio. SEK og en bruttomargin på 65 % (efterfølgende nedsat til over 50 %). Personalet påtænktes udvidet til 350. En 2023 plan udarbejdes nu, og forhåbentlig indgår der milepæle heri. Investorerne ønsker mindre usikkerhed om det dynamiske forløb. Fasen med cash burn fortsætter men vil formentlig have kulmineret i Q2 (-51 mio. SEK). Langsigtet køb for risikovillige investorer med mindst 3 års horisont er vores konklusion.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 


Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.