BETALT ANNONCØRINDHOLD

Aktier kræver mere end risikovillighed - de kræver en sund privatøkonomi

Aktier fylder mere og mere i danskernes bevidsthed. For mange virker investering som et oplagt næste skridt, når man gerne vil have mere ud af sine penge end på en klassisk opsparingskonto. Det giver god mening. Aktier kan på lang sigt være en effektiv måde at opbygge formue på, men det er også et område, hvor mange går for hurtigt frem.

Den største fejl blandt nye investorer er sjældent, at de vælger den forkerte aktie. Den største fejl er ofte, at de begynder at investere, før deres privatøkonomi er stærk nok til at bære risikoen.

Når man investerer i aktier, accepterer man, at værdien kan svinge. Nogle perioder stiger markedet pænt, andre perioder falder det hurtigt og hårdt. Det er en normal del af investering. Problemet opstår først for alvor, hvis man har brug for pengene på det forkerte tidspunkt, eller hvis økonomien i forvejen er presset. I den situation bliver investering ikke et langsigtet valg, men en ekstra belastning.

Investering fungerer bedst, når økonomien allerede hænger sammen

Der er stor forskel på at investere penge, man reelt kan undvære, og penge, man måske får brug for om tre måneder. Hvis budgettet er stramt, hvis der mangler en buffer, eller hvis faste udgifter allerede fylder for meget, bliver aktier hurtigt mere risikable end de ser ud på papiret.

Det skyldes ikke kun markedets udsving. Det skyldes også, at privatøkonomisk pres gør det sværere at investere rationelt. Mange sælger i panik, når kurserne falder, eller investerer for aggressivt i håbet om at forbedre en presset økonomi hurtigt. Begge dele er typisk dårlige beslutninger.

Derfor giver det langt mere mening at se investering som trin to eller tre i en sund økonomi - og ikke som trin ét. Investering bør også passe til både din økonomiske situation, din risikovillighed og din tidshorisont.

Hvad bør være på plads, før man investerer?

Før aktier bliver et realistisk valg, bør nogle grundlæggende forhold være på plads.

For det første bør man have en buffer til uforudsete udgifter. Hvis bilen skal repareres, eller der kommer en større regning, er det en dårlig situation at være tvunget til at sælge investeringer med tab for at skaffe likviditet.

For det andet bør man have styr på sit månedlige rådighedsbeløb. Mange tror, de har luft i økonomien, men opdager først senere, hvor lidt der faktisk er tilbage, når alle faste udgifter, abonnementer og almindelige forbrugsposter er betalt.

For det tredje bør man have et ærligt overblik over sin gæld. Det gælder især dyr gæld, hvor renter og gebyrer reelt arbejder imod ens økonomi hver eneste måned. I den situation er det ikke altid logisk at jagte et muligt afkast i markedet, mens man samtidig betaler dyrt for at have gæld stående.

Gæld og investering er sjældent en stærk kombination

Et af de steder, hvor mange private træffer dårlige økonomiske beslutninger, er ved at blande gæld og investering. I teorien kan det lyde fristende at låne eller beholde dyr gæld og samtidig forsøge at opnå højere afkast i aktier. I praksis er det dog ofte en skæv risikoprofil.

Hvis du betaler høje renter på eksisterende gæld, har du allerede økonomisk modvind. Når markedsrisikoen lægges oveni, bliver økonomien mere sårbar og ikke mere robust. Derfor vil det for mange være mere ansvarligt først at få styr på budget, opsparing og eksisterende forpligtelser som fx forbrugslån, før man øger risikoen i sin privatøkonomi yderligere. Når man vurderer lån, bør man se på det samlede beløb, der skal betales tilbage, inklusive renter og gebyrer. At der findes særlige regler mod de dyreste forbrugslån understreger også, at høje låneomkostninger er et reelt forbrugerproblem. Det handler ikke om, at gæld automatisk udelukker investering. Det handler om prioritering. Hvis økonomien er presset, bør stabilitet normalt komme før jagt på afkast.

Aktier er bedst for dem, der kan tåle at vente

Noget af det vigtigste ved aktier er tidshorisonten. Jo kortere tidshorisont, desto større er risikoen for, at du bliver ramt af dårlige markedsbevægelser på det forkerte tidspunkt. Har du brug for pengene inden for et eller to år, er aktier ofte et dårligere valg, end mange tror.

Omvendt kan aktier være fornuftige, hvis man har styr på økonomien, har en buffer, ikke er afhængig af pengene på kort sigt og kan acceptere udsving undervejs. Det er netop derfor, privatøkonomi og investering ikke bør ses som to adskilte verdener. Den ene er forudsætningen for den anden.

Den rigtige rækkefølge betyder mere end den rigtige aktie

Mange bruger meget tid på at lede efter de bedste aktier, de rigtige sektorer og det bedste tidspunkt at købe på. Det kan være relevant, men det er ofte sekundært i starten. Hvis fundamentet ikke er på plads, hjælper det ikke meget at finde en spændende aktie.

Den rigtige rækkefølge er som regel mere værdifuld end det rigtige aktievalg:

· Få styr på budgettet

· Opbyg en økonomisk buffer

· Skab overblik over gæld og faste udgifter

· Vurder derefter, hvor meget du realistisk kan investere langsigtet

Når den rækkefølge er på plads, bliver investering mere rolig, mere rationel og ofte også mere holdbar.

Konklusion

Aktier kan være en stærk del af en langsigtet økonomisk strategi, men kun når privatøkonomien kan bære den risiko, der følger med. For mange er det ikke manglende investeringsviden, der er problemet. Det er, at de starter det forkerte sted.

Hvis økonomien stadig er sårbar, giver det som regel mere mening at arbejde med stabilitet, buffer og gæld først. Investering bør ske med overskud og tålmodighed og ikke som et forsøg på at løse økonomisk pres hurtigt.