Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af Columbus 29-11-2021

 

Kurs på analysetidspunktet: 9,3

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 9 – 11

Kursudvikling 12-18 mdr.: 11 – 16

 

Frasalg af SMV-aktiviteten i USA er i tråd med Focus23 planen, men det medfører også en reduktion i Guidance for 2021. Der eksekveres på Focus23 planen, hvis mål er gradvist at løfte salget organisk til mindst 10 % fra 2023.

  • Focus23 har som mål at løfte omsætningen organisk med mindst 10 % i 2023 via fokusering på store kunder i kernesegmenterne fødevare, detail og produktion. Værdiskabende løsninger med kunden i centrum er nøgleordet for at fastholde kunderne over tid. Kundetilfredsheden og -loyaliteten er høj og stigende. Stigende tilbagevendende omsætning vidner om høj kundetilfredshed.

 

  • I Q3 var omsætningsvæksten på 11 %, men kun 2 % for Q1-3. Indtjeningen påvirkes negativt af en række ekstraordinære forhold, herunder ansættelse af hele 171 nye medarbejdere i Q3. Det viser, at selskabet tror på fremtiden.

 

  • 2021 bliver et transformationsår for Columbus, hvor der er gennemført en række frasalg og nedlukninger af ikke fortsættende karakter. Det påvirker omsætning og indtjening, men det gør også selskabet mere stringent med fokus på de fortsættende aktiviteter. Det er derfor nu, at Columbus skal overbevise investorerne om, at man har valgt den rigtige vej med fokus på større kunder i kernesegmenterne. Det skal skabe baggrund for en stærk Guidance for 2022, når årsregnskabet præsenteres i marts.

 

  • Baseret på ordrebogen og pipelinen men korrigeret for frasalget af SMV-forretningen i USA tilpasser Columbus Guidance for 2021 til en salgsvækst på 5-15 %. Selskabet venter nu et spænd for EBITDA på et fald på 16 % til en fremgang på 5 %. Det er betydeligt lavere end de hidtidige forventninger. En del af forklaringen er de mange nyansættelser. Det er positivt, at man har kunnet fakturere 57 % af konsulenternes timeforbrug. Det er også positivt at tilbagevendende omsætning i Q3 er steget til at udgøre 23 % af koncernomsætningen.

 

  • Vi ser positive muligheder i eksekveringen af Focus23 planen, idet Columbus vil fokusere på det, som man er bedst til – rådgivning og salg til større kunder i kernesegmenterne. Forudsætningerne for at opnå høj lønsom vækst er gode, men bagsiden af medaljen er, at risikoen i forretningsmodellen øges. Tab af de større kunder skal for enhver pris undgås.

 

  • Hvis strategien lykkes, vil både salg, indtjening og aktiekursen stige i de kommende år. Vi ser langsigtet positivt på Columbus, der potentielt kan blive mødt af et take-over bud. Kursmål tilpasses på grund af de aktuelt usikre forhold på aktiebørserne.

 

Hele analysen kan læses via dette link

 




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.

Klik her for at acceptere
Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.