Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af Columbus 28-05-2021

 

Kurs på analysetidspunktet: 11,14

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 9 – 12

Kursudvikling 12-18 mdr.: 12 – 16

 

 

Særdeles tilfredsstillende Q1 regnskab medfører et løft i Aktieinfos aktievurdering. Basen er skabt for den proces, som Columbus skal undergå i perioden frem til og med 2023 for at levere på strategiplanen Focus23. Ikke kerneaktiviteter er blevet frasolgt/lukket, og Columbus fremstår som en fokuseret konsulentvirksomhed. Søren Krogh Knudsen tiltræder pr. 07-06-2021 som ny topchef, og han synes at have de helt rette kompetencer til at styre Columbus sikkert frem mod øget lønsom vækst.

 

  • Som led i strategiplanen Focus23 har Columbus i Q1 foretaget nogle vigtige dispositioner for fremadrettet at fremstå mere fokuseret med en kundecentrisk tilgang til store kunder i kernesegmenterne. Softwareselskabet To-Increase blev i januar solgt til en høj pris på 115 mio. EUR. En stor del at provenuet er blevet sendt retur til aktionærerne i form af et ekstraordinært udbytte på 6 kr. pr. aktie. Privat cloud-delen er solgt til Atea, aktiviteterne i Baltikum er blevet solgt og Spanien lukket ned.

 

  • Columbus fastholder Guidance for 2021, men implicit er der tale om en opjustering. Ved årets start var Guidance nemlig inklusive forretningen i Baltikum. Der ventes nu en organisk omsætningsfremgang på 5-14 % og en stigning i EBITDA på 1-21 %, dvs. en forbedring i forhold til oprindelige forudsætninger. Columbus ansætter igen nye medarbejdere.

 

  • Strategiplanen Focus23 har som mål at løfte omsætningen organisk med mindst 10 % fra 2023. Det skal ske via en fokuseret indsats mod store kunder i kernesegmenterne fødevare, detail og produktion. Værdiskabende løsninger med kunden i centrum omkring digital transformation er nøgleordet for at fastholde kunderne over tid. Kundetilfredsheden og -loyaliteten er høj og stigende. Stigende tilbagevendende omsætning vidner om høj kundetilfredshed.

 

  • Til at eksekvere strategiplanen tiltræder Søren Krogh Knudsen pr. 07-06-2021 som ny CEO. I de seneste 13 år har han været ansat hos PA Consulting Group, senest som Regional Head of Norden og Global Head of sales. I sin ansættelse hos PA Consulting Group har han rådgivet virksomheder omkring digital transformation, design af driftsmodeller og strategieksekvering. Hans profil synes at passe ideelt til Columbus, og efter Aktieinfos vurdering har bestyrelsen truffet et klogt valg.

 

  • Såfremt Columbus lykkes med at nå målet om en gradvist stigende organisk vækst i omsætning og indtjening med klare mål for 2023, rummer aktien yderligere upside. En positiv Joker kan være fremkomst af et take-over bud på selskabet.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.

Klik her for at acceptere
Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.