Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Columbus – aktieanalyse den 20-11-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 8,8

 

Anbefaling:

Kort sigt: Køb (før hold)

Langt sigt: Køb

 

 

 

Guidance for 2019 fastholdes. Målsætningen er at opnå en salgsvækst på 3-5 % i gennemsnit pr. år frem til og med 2021, hvor EBITDA-marginen samtidig søges forbedret til 13 %. Efter et kursfald i år på ca. 30 % har vi køb på aktien både på kort og langt sigt.

  • Organisk er salget år til dato steget med 3 %, hvilket er inden for selskabet eget mål på 3-5 %.

  • Korrigeret for IFRS16 effekten er EBITDA i år steget med 19 % svarende til en margin på 9,5 %. Inklusiv den positive effekt af bogføringsstandarder jf. IFRS16 ligger EBITDA-marginen på 11,8 %.

  • Den forbedrede indtjening er opnået til trods for udfordringer med en kunde i Norge, vigende salg og indtjening i Nordamerika og udgifter til integrationen af iStone og HiGH Software, der begge blev købt primo 2018. I Norge anser vi problemet værende begrænset til løsning af én enkelt kundeordre, mens udfordringerne i Nordamerika er mere alvorlige. En ny ledelse er indsat og en turn around proces igangsat. Q4 vil dog også blive svagt i relation til aktiviteterne i Nordamerika. Det er afgørende at udfordringerne i Nordamerika hurtigt løses og ikke viser sig at være at strukturel karakter (varige udfordringer).

  • UK står for ca. 10 % af koncernsalget. Brexit er en usikkerhedsfaktor. I tilfældet Columbus er Brexit-problematikken dog formentlig begrænset. UK vil få et endnu større behov for komme med it-mæssigt, hvis landet træder ud af EU. Det kan sætte ekstra skub i landets digitaliseringsproces og blive en fordel for Columbus.

  • Det er afgørende, at integrationen af iStone forløber planmæssigt, så man dels opnår de ønskede synergier omkostnings-, produkt- og salgsmæssigt og dels får den ønskede stigning i indtjeningen. Vi undrer os over, at integrationsprocessen ikke omtales i det seneste regnskab. Udgiftsrammen til integrationen er dog fastholdt, så det må forløbe planmæssigt.

  • Columbus-aktien handler med en betydelig discount til andre danske it-selskaber. Hvis selskabet leverer i henhold til de fastholdte planer for salg og indtjening i 2021, handler aktien til en P/E2021E på blot 7,7.

  • Efter vores vurdering er den største risiko i selskabet goodwill posten. For at opretholde denne kræves det, at integrationen af iStone og HiGH Software forløber uden problemer. Sker det ikke, kan der blive behov for nedskrivninger (impairments).

  • Aktien indledte året i kurs 12,68. Nu kan den erhverves til kurs 8,8. Det forekommer at være et godt køb til denne pris, idet vi forudsætter, at man opnår den ventede positive effekt på indtjeningen i både 2020 og 2021 afledt af de to førnævnte opkøb. Vi hæver derfor vores kortsigtede anbefaling fra Hold til Køb.

     

     

    Hele analysen kan læses via dette link.

 




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.