Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Aktieanalyse af North Media den 22-02-2022

 

Kurs på analysetidspunktet: 85

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 80 – 110

Kursudvikling 12-18 mdr.: 110 - 130

 

Stabilitet kendetegner det største forretningsben – FK Distribution. Væksten kommer fra Digital Services. Ledelsens finansielle mål for 2024 virker opnåelige. Intentionen er et årligt udbytte på 5,0 kr. pr. aktie til og med 2024. Aktien er billig.

 

  • North Media har i 2021 for femte år i træk løftet indtjeningen trods et lille fald i omsætningen.
  • Overskudsgraden steg til 23,6 % fra 23,0 % i 2020. I 2022 ventes en uforandret omsætning og en let vigende overskudsgrad.
  • Ambitionerne for 2023-2024 er at løfte omsætningen i niveauet 3 % årligt og at opretholde en overskudsgrad i niveauet 20 %.
  • FK Distribution ventes i perioden 2023-2024 at holde samme omsætning som i 2022 og opretholde en stabil overskudsgrad i niveauet 22 %. Digital Services bestående af BoligPortal, Ofir og Bekey ventes at opnå en årlig omsætningsvækst i niveauet 20 % og en stigning i overskudsgraden til 18 % i 2024.
  • Pr. årsskiftet er aktien indlemmet i Mid Cap-indekset. Det sker efter en stigning i aktiekursen sidste år på 35,3 % eller 41,6 % inklusive udbyttet på 5,0 kr. Aktionærbasen er blevet fordoblet i antal til 4.168 navnenoterede pr. 31-12-2021. Selskabet ejer selv 9,52 % af alle udestående aktier.
  • North Medias kapitalberedskab er i 2021 blevet yderligere styrket til 883 mio. kr., heraf 130 mio. kr. i kontanter og 753 mio. kr. i likvide børsnoterede værdipapirer. Kapitalberedskabet sikrer finansielt råderum til eventuelle opkøb. For nylig har man købt 51 % af Boligmanager for 12 mio. kr. Desuden giver det plads til at opretholde et udbytte på 5 kr. årligt og fra tid til anden opkøb af egne aktier.
  • North Media er en god langsigtet placeringsmulighed, hvilket passer ideelt til selskabet strategi om langsigtet at skabe værdi til aktionærerne.

 

Hele analysen kan læses via dette link




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.