Aktieanalyse af Netcompany 06-02-2026
Kurs på analysetidspunktet: 311
Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 300 - 350
Kursudvikling 12-18 mdr.: 350 – 400
Kursudvikling 18-35 mdr.: 400 - 500
Netcompany forventer i 2026 at løfte omsætningen med 15-20% og opnå en EBITDA-margin på 15-18 %. Sidste års køb af SDC (Sparekassernes Datacentraler) ventes at bidrage med 10% til væksten. Integrationen af SDC forløber hurtigere end ventet. Målet for positive synergier fra købet fastholdes.
- 2025 blev et begivenhedsrigt år for Netcompany med tilgang af mange nye, spændende kunder og ikke mindst opkøbet af SDC for 1 mia. kr.
- 2025 var også året, hvor ledelsen fremsatte langsigtede finansielle mål om hvert år at øge salget med 5-10% uanset business cyklus, og at forbedre EBITDA-marginen til over 20% senest i 2029. Det er ambitiøse finansielle mål, men de er realiserbare, da markedet for digitalisering vokser. Dertil kommer selskabets go-to-market strategi med fokus på nøje udvalgte kundegrupper, og hvor en stigende andel af salget genereres på baggrund af allerede udført arbejde. Det øger lønsomheden.
- Netcompany opererer i et sweet spot, idet mellem og store virksomheder såvel som statslige organer og EU- institutioner er nødt til at blive mere digitale og samtidig øge sikkerheden for kritisk infrastruktur. Det gælder finansielle aktører, forsyningsselskaber, lufthavne m.fl., idet den geopolitiske usikkerhed vokser dag for dag. Uafhængige analysebureauer forventer, at behovet for IT-investeringer vokser med mindst 10% årligt mange år frem. Netcompany tapper således ind i et lukrativt markedssegment.
- Såfremt de finansielle mål nåes vil omsætningen i 2029 stige til ca. 12 mia. kr. og EBITDA til ca. 2,5 mia. kr. Samtidig vil antal udestående aktier formentlig blive reduceret til 45 mio. styk. P/E 2029E kan således estimeres til ca. 15 baseret på aktuel kurs. Efter vores vurdering kan Netcompany bære en P/E-prisfastsættelse der berettiger til en kurs i niveauet 450-500 i 2029.
Hele analysen kan læses via dette link.
Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.
Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig
størst muligt afkast!