| Dato | : | 16.01.2026 kl.09:34 |
| Brugernavn | : | Jonas Jakobsen |
Et udfordrende marked i Sverige var årsagen til, at Matas den 9. januar måtte nedjustere sine forventninger til det skæve regnskabsår, 2025/26. Aktionærerne – inklusiv mig selv – ventede i spænding på netop den 9. januar, da Matas denne dag præsenterede en trading update for tredje kvartal af regnskabsåret (fjerde kvartal af kalenderåret), som er årets travleste periode med både Black Friday og julesalget.
På overfladen var tallene skuffende, men læser man meddelelsen fra Matas, er det tydeligt, at det primært er KICKS, som Matas købte i 2023, der var årsagen til det skuffende resultat. Matas’ eget brand inklusiv datterselskaber klarede det derimod rigtig flot med en samlet vækst på 5,5% i kvartalet sammenlignet med samme periode sidste år drevet af online-forretningen, der voksede 9,4%, mens de fysiske butikker vækstede 2,3%.
I den nyeste udgave af Magasinet Aktieinfo har vi lavet en analyse af Matas, som du findet i udgaven fra den 15. januar 2026.
Hvad tænker du om Matas efter den seneste udvikling?