Aktieanalyse af TCM Group 24-11-2023

 

Kurs på analysetidspunktet: 40,9

 

Aktievurdering:


Kursudvikling 0-6 mdr.: 40 – 50

Kursudvikling 12-18 mdr.: 50 – 65

Kursudvikling 18-36 mdr.: 65 - 100

 

TCM Group har forud for regnskabet for tredje kvartal nedjusteret forventningerne til et salg på 1.040-1.090 mio. kr. og et justeret EBIT-resultat på 40-50 mio. kr. Guidance blev fastholdt ved regnskabets fremlæggelse.

  • TCM Group har adskillige gange i år tilpasset sin Guidance. Det skete blandt andet, da AUBO Production A/S pr. 19-06-2023 blev købt og derefter indregnet i forventningerne med virkning fra 03-07-2023.
  • Inklusiv AUBO venter TCM en omsætning på 1.040-1.090 mio. kr. svarende til en negativ organisk vækst på 14-18 % for året.
  • På indtjeningssiden er TCM voldsomt udfordret på grund af fortsat høje priser på råvarer og komponenter, samt et ugunstigt salgsmiks. En god udvikling i B2B-salget har ikke kunnet kompensere for vigende B2C-salg, idet der er højere marginen på B2C-salg. Butiksnetværket lider under vigende forbrugerkøb, og derfor er to butikker blevet lukket i indeværende kvartal (Svane Arendal og Tvis Næstved), hvilket medfører øgede hensættelser til eventuelle tab. Den seneste nedjustering skyldes desuden korrektion af en budgetmæssig fejl for så vidt angår forventede indtægter fra 3. parts salg. Det et derfor især indtjeningen, der skuffer og nu fører til et ventet EBIT-resultat på 40-50 mio. kr. (103 mio. kr. i 2022).
  • Indtjeningsestimatet skuffer naturligvis set i forhold til tidligere år. Tingene skal dog ses i perspektiv til køkkenbranchen, hvor andre aktører, heriblandt svenske Nobia, ser ud til at være endnu mere presset end TCM.
  • TCM har løbende iværksat tiltag for at tilpasse omkostningerne til det reducerede aktivitetsomfang. I november er yderligere 20 fuldtidsansatte blevet afskediget, men den positive indtjeningseffekt kommer med en tidsforskydning.
  • På salgssiden har TCM mitigeret de stigende råvareinputpriser ved selv at hæve salgspriserne. På netop dette punkt er der fremadrettet ikke mulighed for at stramme mere, idet der derimod kan forventes prispres i sektoren, da alle kæmper om de samme kunder.
  • B2B-salget risikerer fremadrettet at blive udfordret som følge af vigende aktivitet i byggeriet. B2C-salget kan næppe blive meget dårligere end allerede set (dog risiko for prispres).
  • Makroøkonomiske forhold bestemmer, hvor længe perioden med presset indtjening varer ved for TCM og konkurrenterne. Det afgørende er, at TCM trimmer og tilpasser sig dette forhold. Når der igen kommer gang i byggeriet, står TCM efter vores vurdering stærkt rustet til at få sin voksende del af markedet, både i Danmark og Norge. AUBO har generelt styrket koncernens langsigtede potentiale, men det kommer til at tage tid. Investorerne tålmodighed er derfor testet.
  • Prismæssigt handler aktien til en P/E 2023E på 21,5 og et kurs/indre værdi forhold på 0,81. P/E er ikke så lavt, at det i sig selv tiltrækker nye investorer. Alle må derfor væbne sig med tålmodighed. Naturligvis bliver det igen bedre tider i byggesektoren, men det kan godt vare et eller to år, før det materialiserer sig i ny fremgang i salg og indtjening hos TCM.
  • Vores nedenstående kursmål indikerer reduceret interesse for aktien på 0-18 måneders sigt. På 18-36 måneders sigt anser vi det for sandsynligt, at de makroøkonomiske forhold igen normaliseres, og så kan aktiekursen få et betydeligt løft. På den korte bane er der risiko, selvom meget negativt nu synes også indregnet efter et fald i aktiekursen i år på 44 % eller ca. 76 % fra toppen i foråret 2021.

 

Hele analysen kan læses via dette link

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.