Aktieskole – inden du investerer
Overvejelser før en investering:
Hvordan kommer jeg ud igen – findes der en markedspris og købere til min placering (især relevant ved ikke-børsnoterede aktiver)?
Kan man bedømme risikoen?
Hvis trin med ekstra indskud er indbygget: har jeg råd til de næste indbetalinger? Fx biotekaktier med cash-burn og nye aktietegninger.
Hvornår har jeg tænkt at sælge?
Definer en EXIT-strategi og en Stop/profit ide på forhånd – men vær ikke stædig herom.
Hvilket afkastkrav har jeg egentlig, og kan jeg holde til et dybt dyk på Børsen ned i ”Rødt felt”?
Har man råd og temperament til at investere, og er der ting netop jeg helt skal holde mig fra?
Centrale afkast betragtninger:
Er det muligt at beregne payback tid, cash flow osv. og hvor sikre er disse data?
Rummer projektet Unique Selling Points (beskyttelse af profit)? Eller er det Me-too produkter?
Findes Pricing Power for udbyderen? Eksempler herpå: Microsoft, OPEC.
Hvordan er konkurrencen i dag, og findes der helt nye vinkler som mulige trusler?
Bioetanol i udvikling, men bliver det benzin- eller el-biler? Produktet kan blive nul værd.
Salgspriskalkulation og selve salget: hvordan hænger det sammen? Kan man sælge til kalkuleret pris?
Findes afhængighed af specifikke input (både licensaftaler, personale og råvarer)?
Hvilke eventuelle risici (forurening, forbud, regulering) kan dukke op?
Generelt ved virksomhedshandler:
Sælger ved hvad han afleverer – køber kender ikke sandheden.
Goodwill er betaling for fremtidig indtjening – afskrivning bør foretages (ved hvert års afslutning skal denne vurderes – nedskrivninger i lavkonjunkturperioder, såkaldt impairment). Høj aktivitet (”Køb eller bliv købt”) har medført stor ”dødvægt” i erhvervslivet i form af goodwill og andre immaterielle aktiver såvel som opskrivning af anlæg til dagsværdi ved overtagelsen. Kvaliteten af de pt. bogførte tal for egenkapital er derfor generelt set lav og er følsom over for modgang i indtjeningsevnen.
Eksempel: Carlsberg har ultimo 2009 bogført 82 mia. kr. i goodwill, varerettigheder mv. (opskrevet med 13 mia. kr. ved købet af anden halvdel af BBH i 2008) mens egenkapitalen udgør 55 mia. kr. Man betalte ca. 30 mia. i goodwill ved sidste køb i Rusland.
Estimat for 2010 nettooverskud: 4,4 mia. kr. P/E 15,0 (66 / 4,4), idet børsværdien er 66 mia. kr. (kurs 440 x 150 mio. styk). Selskabet har en tung balance i ejendomme og produktion (32 mia.). Gælden udgør netto 36 mia. kr. Gearingen er 36 : 55= 0,65. Egenkapitalen udgøres i høj grad af goodwill i Rusland, hvilket giver stor risiko – både valutarisk og politisk.
|
|
|
|
|
.gif)
