AKTIESKOLE - DEN PSYKOLOGISKE SIDE AF MARKEDET
Vores forventninger til i hvilken retning nyhederne påvirker aktiekurser holder ofte ikke stik. Socionomics postulerer, at aktierne er påvirkede af noget mere uhåndterligt: ”Social Mood”, masse-stemning, social stemning.
Og massernes stemning resulterer i en generel beslutning, eller præference for, om at se positivt på tilværelsen ved for eksempel at købe aktier, finde folkehelte, bruge penge på luksusvarer - eller det modsatte.
Hvis du bare drager lidt tvivl i din glæde fra dine resultater på aktiemarkedet, eller har en naturlig ”bekymring” for aktier du ejer, så vær på vagt, for din evne til at være logisk, eller gøre det korrekte, er under angreb. At ”forelske” sig i en aktie kender vi vist alle til. Og det modsatte: vi har før tabt på en bestemt aktie, og så vil vi ikke mere handle den. Når vi ikke er logiske, tyer vi ofte til vores instinkter.
Vores hjerne er programmeret til at forvente en reaktion, men markederne reagerer ikke som forventet. De reagerer lige så ofte med den uventede reaktion. Vores hjerne er programmeret til at forvente status quo eller gradvise skift. Men markederne, og masse-stemning, er karakteriseret af hurtige skift i uforudsete retninger.
Sandheden er, at de få rene spekulanter, der er meget berømte (og rige), som Warren Buffet, George Soros og Jesse Livermore, alle har henholdsvis købt firmaer, der var dømt af andre til at være på bankerottens tærskel (og dermed fået dem billigt og senere solgt dem dyrt da stemningen vendte sig), solgte store mængder GBP da alle troede at det var en stærk valuta, og i Jesse Livermore’s tilfælde, shortselling på de stigende aktiekurser inden krakket i 1929.
umulige, det skøre. Det uventede sker langt oftere end masserne (og vores instinkter) tror, - og når du får ret vil gevinsterne være hurtige og dramatiske.
|
|
|
|
|
.gif)
