Bemærk at denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Solar - aktieanalyse den 02-05-2018

 

Kurs på analysetidspunktet: 395

 

Anbefaling:
Kort sigt: Køb

Langt sigt: Køb

 

Solar fastholder forventningerne til 2018, dvs. en organisk vækst på ca. 4 % og en forbedring af EBITA-resultatet til 345 mio. kr.

  • Udfordringer i Sverige, Norge og i selskabet MAG45 har præget første halvår, hvor en god udvikling i Danmark, Holland og Polen dog alligevel har formået at sikre et acceptabelt resultat. Den organiske vækst og resultatudviklingen i første halvår er imidlertid lidt til den svage side, og væksten er betydeligt lavere end i samme periode sidste år.

  • Overskudsgraden (EBITA) på 2,1 % ligger fortsat på et uacceptabelt lavt niveau og langt fra det ønskede langsigtede mål på 4,0 %.

  • En række initiativer er sat i gang for at genskabe momentum i salget i Sverige og Norge. Samtidig samles stadig flere IT-opgaver i et fælles center i Polen, hvilket på sigt vil reducere omkostningerne og sikre større ensartethed i behandlingen af IT og data i koncernen.

  • Målet er at sikre en høj kundeloyalitet med salg af værdiskabende produkter og løsninger for koncernens kunder, og på dette punkt går det godt. Det skal sikre en højere vækst i salget end markedets gennemsnit (højere markedsandel).

  • Strategimålet er at få EBITA i kerneforretningen, der udgør over 90 % af koncernens salg, op på 4 % i 2020, hvilket næsten svarer til en fordobling. Målene for vækst og indtjening synes at være opnåelige.

  • Den største risiko ser vi i relation til byggesektoren, der for tiden nyder godt at lave renter og høj aktivitet. De første advarselssignaler om mulig afdæmpning af ejendomsmarkedet er dukket op i Sverige.

  • For at reducere afhængigheden byggesektoren udvider Solar sit virkefelt inden for logistik- og lageraktiviteter (Industri). Tilbud om uddannelse af kunderne, projektløsninger m.m. vil på sigt gøre selskabet mindre konjunkturafhængigt.

  • Risikoen i aktien forekommer at være begrænset, idet balancen er solid. Aktiens børskurs rummer god value-for-money.

  • Upside potentialet i aktiekursen kan blive stort, hvis/når målet om en fordobling af overskudsgraden opnås i 2020.

  • Vi fastholder køb af aktien på både kort og langt sigt. Aktien egner sig primært til langsigtede investorer.

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.