Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af Netcompany 28-01-2022

 

Kurs på analysetidspunktet: 475

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 450 - 550

Kursudvikling 12-18 mdr.: 550 - 650

 

 

 

Udsigt til høj lønsom vækst også i 2022. Selskabets ambition udvides til, at man vil være en førende IT-serviceleverandør i hele Europa i 2030. Første skridt er købet af Intrasoft International pr. 31-10-2021. Nye opkøb/etableringer forventes i Sverige, Finland og DACH-regionen (Østrig, Schweiz og Tyskland).

       

  • Aktiekursen fik et gevaldigt dyk umiddelbart efter præsentationen af årsregnskabet. Indholdet kan ellers betegnes som ”lige efter bogen”, idet Netcompany holdt sig indenfor selskabets egne udmeldte forventninger.

 

  • Vækstaktier er for tiden ikke øverst på investorerne indkøbsseddel, hvilket skyldes høj prisfastsættelse med indregning af høj vækst mange år frem. Selvom aktiekursen år til dato er faldet med 33 %, så handler aktien fortsat til en høj P/E-tal på 41. For at retfærdiggøre et så højt P/E kræves vækst mange år frem.

 

  • I årsregnskabet visualiserer Netcompany, at vækstudsigterne ser overordentlig lovende ud. Behovet for digitalisering er nemlig stort, hvilket Corona-pandemien har tydeliggjort. Danmark er foregangsland, og her har Netcompany en stærk stilling. Alligevel er der basis for vækst herhjemme, men det er på de udenlandske markeder, at upsiden er allerstørst. Med købet af Intrasoft er der åbnet adgang til en række nye lande, markeder og segmenter. Det skal danne basis for fortsat høj vækst mange år frem. Opnået erfaring fra løsning af store samfundskritiske opgaver i Danmark, skal eksporteres til nye lande. Markedet er stort.

 

  • EU´s genopretningsfond har afsat over 1.000 mia. kr. til medlemslandenes digitaliseringsinvesteringer i perioden 2021-2026. Som en allerede anerkendt aktør inden for IT-services kan Netcompany byde ind på en masse store projekter i denne periode. Erfaringer og opnået viden på det danske, norske, britiske og hollandske marked, skal sikre, at Netcompany byder ind på de rigtige projekter, forestår løsning i rette tid, pris og kvalitet, ligesom man med succes har gjort i Danmark i over 20 år.  

 

  • Succes i Danmark skal eksporteres til andre lande/markeder/segmenter. Til at understøtte dette opererer man med Govtec Framework, hvilket sikrer genbrug af opnået viden i opgaveudførslen. Det sikrer skalering og høje marginer.

 

  • Der vil i år ikke blive udloddet udbytte men derimod foretaget opkøb af egne aktier for 100 mio. kr. i år.

 

  • Udfordringen i casen er aktiekursen, der trods et fald i år på 33 % fortsat er dyr. Netcompany har for vane at levere, hvad der loves, og alt peger på høj lønsom vækst i mange år. Det gør aktien interessant på langt sigt.

 

Analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.