Aktieanalyse af Netcompany 18-08-2023

 

Kurs på analysetidspunktet: 255

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 240 - 300

Kursudvikling 12-18 mdr.: 325 - 450

 

 

Netcompany fastholder forventningerne til 2023. Der er offentliggjort finansielle mål for perioden til og med 2026. Ambitionen er fortsat at blive en ledende digital aktør i Europa i 2023.  

 

  • Regnskabet for andet kvartal viste en flot organisk salgsvækst på 15,7 % i lokale valutaer. Især svækkelsen af norske kroner gør, at væksten opgjort i danske kroner endte på 14,4 %. Den organiske vækst i halvåret var på 13,3 %.
  • EBITDA steg i Q2 med 3,3 % men faldt for halvåret med 2,5 %. Det frie cash-flow faldt ligesom conversion raten markant i Q2. Den finansielle performance lå under markedets forventninger.
  • Netcompany fastholder forventningerne, men der er skepsis om, hvorvidt det lykkes at nå det udmeldte interval for EBITDA på 15-18 %, idet EBITDA-marginen i første halvår kun nåede 14,4 % og 13,1 % i Q2. Den danske del af koncernen udgør tæt på halvdelen af koncernsalget, og i Danmark er der set et uventet fald i salget rettet mod privatkundedelen. Det skyldes, at kunderne er blevet mere forsigtige omkring ordreafgivelse.
  • Intrasoft og UK har haft en flot vækst og indtjening. Der er også markant vækst i Norge og Holland, men her er der fortsat underskud på driften. Det skal der rettes op på.
  • Omsætningsmålet skal nok blive nået, men det er mere usikkert med indtjeningen. Aktien blev sat markant ned i værdi på regnskabet. Kursfaldet er fair nok, da aktien ud fra nuværende aktivitet prisfastsættes til en P/E 2023E på 31,8. Aktien er altså ikke billig trods markante kursfald i 2022 og videre ind i 2023.
  • Alligevel ser vi Netcompany som en attraktiv langsigtet investeringscase. Hvis Netcompany når de finansielle mål frem til og med 2026 (fremsat i forbindelse med kapitalmarkedsdagen i juni) handler aktien til en P/E 2026E på 15-16. En vækstaktie som Netcompany kan bære en P/E i niveauet +25, hvorfor der er en upside på mindst 60 % i aktien frem til og med 2026.
  • Vores kursestimater nedenfor indikerer begrænset upside på den korte bane. Investorerne skal have sikkerhed for, at de finansielle mål for 2023 nås, og det får de først ved de kommende regnskaber. Vores langsigtede kursinterval (12-18 måneder) er baseret på en gradvis udvikling i retning af 2026-målene. Efter det store kursfald ovenpå halvårsregnskabet ser vi begrænset down-side risiko. Meget dårligt er nu indregnet.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.