Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af H+H den 08-04-2019

 

Kurs på analysetidspunktet: 103

 

Anbefaling:

 

Kort sigt: Afvent køb til Brexit afklares

 

Langt sigt: Køb

 

 

Selskabet er atter i fin form, og en lav aktiepris gør H+H til en gunstig, langsigtet købsmulighed. Den uafklarede Brexit-sag giver dog stadigvæk risiko på kort sigt.   

 

  • Udvidelsen i 2018 med køb af to selskaber inden for produktion af kalksandsten i Tyskland, Schweiz og Polen åbner nye vækstmuligheder som supplement til gasbeton. H+H skal dog først prøve at forny brugen af dette byggemateriale. Prisen for de to opkøb må anses som gunstig, så rentabiliteten burde blive høj. Vi forventer flere tilkøb i dette nye segment.

  • Udfordringen for ledelsen er at optræde som en bedre ejer end sælgerne, CRH og HeidelbergCement. Ledelsen skal sparke nyt liv i et gammelt produkt og opnå synergi i salgsindsatsen for de to produkter. Konsolidering + ny vækst er det finansielle tema.

  • Overordnet har H+H lagt de hårde år med svag økonomi bag sig, og man er atter herre i eget hus. Der er netop indgået en ny bankaftale for tre år frem, hvor man skifter fra Danske Bank til Nordea.

  • Storbritannien, Tyskland og Polen er de største markeder. I UK er regeringens ”Help to Buy” program forlænget fra 2021 til 2023, og det vil kunne fastholde høj aktivitet. Brexit udgør dog en usikkerhedsfaktor. Afklaringen forventes senest 01-07. Jo hårdere Brexit, des større risiko for en økonomisk opbremsning i UK. Renter, boligpriser og GBP-valutakursen er i spil.

  • Generelt er renteniveauet plus den økonomiske vækst og byggeriets omfang i Nordvesteuropa afgørende for H+H’s udvikling.

  • Strukturen hos aktionærerne er domineret af danske institutionelle investorer med 40 % (heraf ATP 13 %) og private med 30 %.

  • Vigtige konkurrenter med hensyn til indervægge er selskaber som Xella, Tarmac, Forterra og Solbet.

  • Konklusionen for aktien er langsigtet køb. På kort sigt blokerer Brexit-balladen, idet en total afsporing kan udløse et chok. Vi forventer et niveauskift i indtjening pr. aktie (EPS) i 2019 (herunder færre særlige udgifter) på hele +34 % til 11,7 kr. P/E(19E) kan derfor estimeres til kun 8,8. Indre værdi er 56, og denne egenkapital forrentes med 19 %. Betaling af udbytte kan genoptages i 2020, men ledelsen er interesseret i yderligere tilkøb, og det kan udskyde udbytterne. En top for det økonomiske opsving (men hvornår?) kan blive starten på nye samfundsøkonomiske vanskeligheder. Den tid, den sorg. Håbet og målet må være, at H+H til den tid er blevet så økonomisk robust, at man kan klare en fase med modgang uden at vakle.

 

Hele analysen kan læses via dette link




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.