Aktieanalyse af GomSpace 21-11-2023

 

Kurs på analysetidspunktet: 1,6 SEK

 

Aktievurdering:


Kursudvikling 0-6 mdr.: 1 – 2,5

Kursudvikling 12-18 mdr.: 2,5 - 5

 

 

 

 

Q3-regnskabet giver grund til let optimisme, da cash-flow og underskud reduceres. Målet er fortsat at blive cash-flow positiv i andet halvår 2024. Den likvide reserve er for lille og dermed en udfordring.

  • I de sidste to kvartaler er det frie cash-flow blevet markant forbedret, selvom det fortsat er negativt. Den lagte strategi følges og giver de ønskede positive resultater.
  • Baseret på den stærkt forbedrede drift i de seneste to kvartaler, en betydelig stigning i det lønsomme produktsalg, stop for ikke lønsomme projekter, den positive effekt fra en række afskedigelser, indgåelsen af nye partneraftaler, ny topchef og bestyrelsesformand m.m. er målet om positiv cash-flow i andet halvår 2024 absolut muligt.
  • Det er positivt, at Carsten Drachmann (tiltrådt som CEO i marts 2023) leverer, hvad der stilles i udsigt. GomSpace har nu en mere ydmyg tilgang til markedet – man sælger kun, hvis det er lønsomt. Det holder væksten nede, men forbedrer indtjeningen.
  • Strategien om at indgå partneraftaler åbner for salg på nye markeder i Nordamerika og Asien, samt krydssalg af produkter og tjenester.  
  • Indtil videre kan det konkluderes, at den lagte strategi følges og giver de første spæde tegn på lønsom drift. skal lykkes at blive cash-flow positiv i anden halvdel af 2024, og det skal lykkes at leve op til kravene fra EIB for udbetaling af en lånetranche på 6 mio. EUR for at sikre driften ud over 2024. Lykkes alt dette, kan det igen blive sjovt at være aktionær i GomSpace.
  • Imidlertid er investorernes tillid tyndslidt. Der udestår derfor fortsat et stort arbejde for ledelsen og bestyrelsen for at genskabe tilliden. Det er altafgørende, at der leveres, hvad der stilles i udsigt, og det har været tilfældet i de to seneste kvartaler efter at den nye ledelse har taget over.
  • GomSpace er i starten af en transformationsfase, og selvom de første tegn er opløftende, er der stadig lang vej til profitabilitet. I takt med at de kommende kvartaler sandsynligvis også vil vise tegn på forbedring, og at risikoen for en ny emission aftager, vil aktiekursen kunne genvinde momentum. Indtil strategien for alvor bærer frugt, er risikoen i casen dog stor. Forudsat at tingene lykkes, ser vi dog også et pænt potentiale i aktien. Vores viste kursmål er brede, hvor den nedre del af intervallet er baseret på Worst Case, mens toppen af intervallerne er baseret på, at GomSpace kommer i mål med sin strategi.

 

Hele analysen kan læses via dette link

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.