Aktieanalyse af GomSpace 06-09-2023

 

Kurs på analysetidspunktet: 1,245 SEK

 

Aktievurdering:


Kursudvikling 0-6 mdr.: 1 – 2

Kursudvikling 12-18 mdr.: 2 - 4

 

 

 

 

Carsten Drachmann tiltrådte 11-03-2023 som ny direktør. Hans vigtigste opgave er at transformere GomSpace til et profitabelt selskab. Målet er via en ny strategi at fokusere på produktsalg og blive cash-flow positiv fra andet halvår 2024.

  • Det mest positive fra Q2-regnskabet er, at det frie cash-flow er forbedret fra -42,4 mio. SEK i Q1 til -27,8 mio. SEK i Q2. EBIT-resultatet endte i Q2 på -36,1 mio. SEK og - 50,2 mio. SEK for halvåret, efter at der i Q2 er foretaget nedskrivninger på igangværende arbejder blandt andet som følge af annullering af en stor ikke rentabel ordre på 215 mio. SEK fra ESA.
  • Den likvide reserve andrager 54,6 mio. SEK, hvilket formentlig rækker til og med 2024. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i Q2 er tilført penge fra en rettet emission og via optagelse af lån hos Den Europæiske Investeringsbank (på dyre og på sigt udvandende vilkår).
  • GomSpace har i halvåret afskediget ca. 70 medarbejdere, primært i udviklingsafdelingen. Det vil reducere omkostningerne med ca. 20 mio. SEK i andet halvår og med fuld effekt på ca. 40 mio. SEK fra næste år. Fokus rettes mod produktsalg, hvortil der ikke kræves udført dyrt ingeniørarbejde. Der satses desuden på et smallere produktsortiment. Der er oprettet selvstændige medarbejdergrupper målrettet produktsalg og projekter for ESA m.fl. Fokus er desuden intensiveret på salg i Nordamerika. Et ufravigeligt punkt for fremtidig aktivitet hos GomSpace er, at al salg skal være profitabelt.
  • Der er indgået hensigtserklæringer om partneraftaler med SAIC målrettet det nordamerikanske marked og Terma målrettet Asien. Det giver god mening for en mindre aktør at indgå samarbejder med store aktører, idet det således bliver muligt at adressere større markeder, mod at GomSpace modsat afgiver noget af upsiden.
  • Investorernes tålmodighed testes. Anderledes kan det ikke være, når aktiekursen i år er droppet med hele 59 % og nu handler marginalt under emissionskursen på 1,3 SEK. Der forestår derfor en stor opgave for GomSpace i at genskabe investorernes tro på fremtiden. Det SKAL lykkes at eksekvere på den lagte strategi og nå målet om at blive cash-flow positiv i andet halvår 2024. Kun ved som minimum at levere, hvad der stilles i udsigt, kan investortilliden vindes tilbage. Som aktionær gælder det derfor om at vurdere, om man tror på en fremtid for selskabet eller ej?
  • GomSpace er i starten af en transformationsfase. Vi vurderer, at odds for en succesfuld genrejsning er gode. Der er taget mange gode initiativer med henblik på at gøre GomSpace til et profitabelt selskab, men husk at en sådan proces tager tid. Vi forventer derfor ikke, at aktien genrejser sig, før der kommer vægt bag ordene og GomSpace lykkes med at forbedre indtjeningen. Det skal pointeres, at risikoen er høj henset til den lave likvide reserve. Vi finder det positivt, at storaktionæren, The Hargreaves Family Fund No. 14 udviser en klippefast tro på selskabets langsigtede potentiale via en øget ejerandel.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.