Maersk Drilling: Stigende oliepris giver nyt håb
The Drilling Company of 1972 (herefter benævnt Maersk Drilling) blev udskilt fra A.P. Møller – Mærsk i april 2018. Tidspunktet var dårligt for Maersk Drilling, men A.P. Møller – Mærsk ville ikke vente længere med at koncentrere virksomheden om containere ”All the way” fra dør-til-dør. De to selskaber er derfor parallelle ejermæssigt, og der er endnu ikke sket store forandringer. Ideen kunne jo være at åbne adgang for Maersk Drilling til at deltage i en fusion med et andet boreselskab. Branchen er ude i dyb krise og en kamp for overlevelse. Derfor må man vente med sådanne strukturelle tiltag, men der skal nok komme noget stort. Fissionen var i virkeligheden dårlig for Maersk Drilling, som mistede direkte økonomisk opbakning fra det store børsnoterede rederis egenkapital (Q3: ca. 28 mia. USD). Maersk Drilling har selv en egenkapital på 2,1 mia. USD og en nettogæld på 1,1 mia. USD. Gælden er ikke stor, men indtjeningsgrundlaget er svagt i disse år.
Aktiekursen har derfor fået en nedtur fra starten rundt 525 for 2½ år siden. Det gik forbløffende godt indtil årsskiftet 2019/20, hvor prisen var 441. Efter en lang forsinkelse kom dykket så sidste år ned til et lavpunkt ved 112, og herefter er der fremkommet en bundfase i intervallet 120-170. Nu peger aktien atter næsen opad med en pris på 186, og nedturen er muligvis ved at være overstået.
Olieprisen bestemmer aktiens udvikling
Den nuværende situation begyndte i sommeren 2014 med et drop fra meget høje oliepriser på 100-120 USD til et nyt og meget svingende niveau på 40-70 USD. Kollapset kom ”ud af det blå”. I de forudgående år lå olieprisen højt over 80 USD. Alle mente, at de gyldne tider ville fortsætte mange år frem (det samme mener man i dag om nulrenterne). Det førte til et boom for at finde og udvikle stadig dyrere oliefelter – helt op i arktiske områder, hvor der også blev boret ved Grønland. Olieselskaberne gearede op for deres exploration, og det gav høje rater til avancerede boreskibe. De dyreste nybygninger kostede 650 mio. USD. Nu har de ikke noget at lave. Da olieprisen blev halveret var facit: de dyre Offshore borerigge blev forvandlet til fejlagtige overinvesteringer.
Olieprisen stiger på ny og tidsfaktoren hjælper, men grøn omstilling truer
Ud over niveauskiftet nedad i olieprisen har der også været voldsomme udsving, og usikkerhed bremser lysten til at finde og udvikle nye dyre felter ude på havet. Olieforbruget voksede støt med +1,2 % om året indtil Corona-afbrækket ramte i Q1-2020, og selv om olieproducenterne består af et kludetæppe af udbydere, var der nok til alle. Prisen på olie er atter på vej op (Brent: 55,0 USD pr. tønde).
Det langsigtede problem er ønsket om en grøn omstilling væk fra kul, olie og naturgas i nævnte rækkefølge. Samtidig ønsker EU at øge selvforsyningen og få mindre afhængighed af import af naturgas fra Rusland. Den slags problemer har USA ikke.
Pointen er, at der 10-20 år frem fortsat vil være behov for tilgang af nye felter placeret i politisk stabile lande. Offshore er dyrt men bedre sikret mod terror. Maersk Drilling er placeret i topklassen med sine rigge og har høj performance ved udførelsen af svære opgaver. Håbet er ved at vende tilbage.
Aktien
Markedsværdien af aktierne (186) er på 7,7 mia. kr. (1,25 mia. USD). Egenkapitalen er bogført til 2,1 mia. USD efter en stor nedskrivning i år af materiel på 1,5 mia. USD. Boreenhederne er anskaffet for 10,3 mia. USD og nu bogført til kun 3,1 mia. USD. Man ejer 14 Jack-ups og 8 Floaters.
Problemet er kapacitetsudnyttelsen på kun 58 %. Dette tal skal helst op over 85. Det frie Cash flow ligger rundt nulpunktet, så øget aktivitet vil kunne gøre selskabet overskudgivende igen – muligvis allerede i indeværende år. Herefter gælder det om at opnå højere dagrater og sige Nej tak til små tomgangs-opgaver med kort udstrækning. Aktien er High Risk Discount Guf.
Publiceret 26-01-2021