Aktieanalyse af Columbus 29-08-2023

 

Kurs på analysetidspunktet: 6,24

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 6,5 – 8

Kursudvikling 12-18 mdr.: 8 – 12

 

 

Ni kvartaler i træk med vækst. Guidance for 2023 fastholdes: Organisk vækst på 8-12 % og en EBITDA-margin på 7,4-9,0 %.

 

 

  • Columbus leverer, hvad der stilles i udsigt. Der er opnået vækst korrigeret for opkøb og valuta på 16 % i andet kvartal (19 % korrigeret for valuta og inklusiv opkøb) og 14 % for første halvår. Valutamodvind som følge af fald i værdien af især NOK og SEK gør dog, at væksten i kroner ender på 11 % i andet kvartal og 9 % i første halvår. Målet om en organisk vækst i lokale valutaer på 8-12 % vil med stor sandsynlighed blive nået.
  • Valutamodvind påvirker indtjeningen negativt, men alligevel er det lykkedes at forbedre EBITDA-marginen til 7,3 % i første halvår mod 6,4 % i samme periode året før. I andet halvår vil modgangen fra valuta næppe blive lige så udtalt som i første halvår. Guidance målet om en EBITDA-margin i intervallet 7,4-9,0 % vil med stor sandsynlighed blive indfriet.
  • I andet kvartal er det lykkedes at fakturere 70 % af konsulenternes timeforbrug. Det vidner om øget effektivitet, der er et af målene fra Focus23 strategien.
  • I første halvår meldes der om tilgang af en række nye kunder. Det styrker pipelinen.
  • Columbus udvikler løbende nye løsninger målrettet kundernes behov. Nyest udviklede løsninger er rettet mod ESG-compliance og kunstig intelligens. Indenfor IT-og cybersikkerhed har Columbus oprustet med købet af ICY Security.
  • Med eksekvering af Focus23 strategien fremstår Columbus stringent og fokuseret på servicering af kernekundegruppen bestående af større detail-, fødevare- og produktionsvirksomheder, hvor Columbus har sin helt store styrke.
  • De opstillede mål i Focus23 planen indfries, og fundamentet for fremtidig lønsom vækst er lagt. I fjerde kvartal ventes ledelsen at løfte sløret for perioden 2024-26. Vi forventer, at der vil være et mål om fastholdelse af en organisk vækst på 10 % og en forbedring af indtjeningsmarginerne. Hvis det bliver tilfældet, og hvis Columbus også formår at eksekvere i perioden 2024-26, så vil det afspejle sig i aktiekursen.
  • Vi gentager vores holdning fra seneste analyse. Columbus er fejlagtigt en overset aktie, der rummer mere value-for-money end aktiekursen tilsiger.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.