Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Aktieanalyse af Den Jyske Sparekasse 27-11-2020

 

Kurs på analysetidspunktet: 119

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 115 - 130

 

Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse fusionerer. En fusion vil styrke begge parter og giver god mening.

 

  • Den danske pengeinstitutsektor er præget af en fusionsbølge. Nu er det besluttet, at Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse indgår en fusion med virkning fra januar 2021. Geografisk passer de to pengeinstitutter ideelt sammen. Det forventes, at fusionen kan sikre synergier på 150 mio. kr. årligt. Engangsudgifter til fusionen estimeres til 200 mio.  kr.
  • En fusion giver god mening, idet indtjeningsevnen hos Den Jyske Sparekasse er under pres. Ledelsen følger en plan, der skal reducere krediteksponeringen mod landbruget og samtidig opnå ny vækst ved at øge omfanget overfor privatkunder. Planen følges, og det går den rigtige vej.
  • Indtjeningen er dog under pres som følge af lav lånelyst hos kunderne og et stort indlånsoverskud. For at rette op på indtjeningen har man for nylig gennemført en tilpasning med færre ansatte og indført en række gebyrer, herunder en lavere grænse for, hvornår private skal betale for at have penge stående som indlån. Det vil forbedre indtjeningen fra 2021 og frem.
  • På omkostningssiden vægter det hårdt i et mindre pengeinstitut, at myndighedernes stiller markant stigende krav til indsatsen rettet mod hvidvask og compliance. IT-udgifterne er derfor steget meget. Overhead cost øges.
  • Selvom krediteksponeringen mod landbruget nu er nedbragt til 16,3 %, så har sparekassen fortsat en betydelig risiko mod sektoren, der for tiden påvirkes af en række udefrakommende forhold. Her tænker vi især på usikkerhed omkring Brexit. Dansk landbrug har altid haft stor eksport til UK. Minkbranchen er fortid i Danmark, men heldigvis har sparekassen i de senere år nedbragt sin eksponering mod dette erhverv, og ledelsen betegner den tilbageværende eksponering som meget begrænset.
  • På mange måder går det den rigtige vej for Den Jyske Sparekasse. Imidlertid vurderer vi, at det ville blive et langt sejt træk at fortsætte alene. En fusion med Vestjysk Bank rummer klare fordele for alle involverede.
  • Hvis man ejer aktier i Den Jyske Sparekasse, kan vi kun opfordre til, at man bakker op om fusionen og tager imod tilbuddet om det kontante vederlag plus nye aktier i Vestjysk Bank. Denne bankakties kursudvikling er fra nu af afgørende for ejere af DJS-aktien.

 

Hele analysen kan læses via dette link




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.

Klik her for at acceptere
Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.