Dato | : | 15.03.2022 kl.16:33 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Hej Bjarne.
Du stiller nogle gode spørgsmål, som er vanskelige at besvare. Aktuel børsværdi er nu 10,6 mia. kr., hvilket ligger i den lave nede af, hvad aktien skal koste. Ad flere omgange er aktien dog blevet hypet for meget op, efter min mening. Fx. da de modtog finansiering til at udvikle en Covid-19 vaccine. Hvis de lykkes, er det godt, men det er jo ikke unikt, da mange andre selskaber også forsker i denne vaccine. RSV tillægges af mange stor værdi, og et godkendt produkt vil være super, men andre har jo allerede en RS-vaccine.
Lau har længe ment aktien skulle koste 500, og måske mener han det stadig. Hvis du ikke ved det, så arbejder Lau ikke længere i Aktieinfo (ikke siden 31-12-2020), så hvad han mener, kan jeg ikke udtale mig sikkert om. Jeg ved, at Nordea har et kursmål på 537. Hvordan de kan udregne en så stor værdi, må stå ubesvaret hen.
Alt der rimer på biotek er sat betydeligt ned i værdi i det seneste halve år. Biotek har det bedst i gode tider, og stigende rente er ikke godt for denne type af aktier (se blot på ZP, Saniona, Genmab m.fl.) Hele sektoren er for tiden YT, men det skal nok skifte igen på et tidspunkt.
Ledelsen vil jeg ikke udtale mig om. Det er jo enhvers subjektive vurdering.
De købte to produkter, som endnu ikke har sikret rigtig momentum i salget. Her henvises til reduceret rejseaktiivtet under Corona, men mon ikke faktum er, at de har købt de to produkter for dyrt.
Pt. ejer jeg ikke aktien, men vi nærmer os da et tidspunkt for opsamling. Men husk at shorterne har dybe lommer. De kan sagtens presse den længere ned, men på et tidspunkt skal de jo tilbagekøbe aktien.
Håber mit indlæg giver bare lidt svar på dine spørgsmål. Ellers skriver du bare igen.
Dato | : | 15.03.2022 kl.15:32 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Da det sidste læsebrev fra Geert blev skrevet, var kursen ca. 180, hvilket jeg forstod var billigt.
Lau har gentagne gange (flere år) ment, at kursen efter hans regnemetode skal ligge i kr. 500.
og at det er en oplagt opkøbskandidat. Hvad er jeres korrekte kurs egentlig.
Vi nærmer os nu bunden for et år siden på ca. 139.
Hvad mener I om ledelsen i BN. Er det den rigtige? Informerer de godt nok? Mener ikke, at de hele tiden skal kommentere på alting.
Jeg ved godt at BN er den næstmest shortede aktie, og det selvfølgelig har en stor virkning på kursen;
men mange (incl. mig selv) er godt nok ved at være træt af den.
Biotek er meget sendrægtig og langsommeligt.
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 28.01.2022 kl.11:31 |
Brugernavn | : | ger |
Så er vi jo faktisk helt enige - når Covid-19 vaccinen blev priset til i omegnen af 10 milliarder, ja, så skal nogen ha' skolepengene tilbage. Hvis det skulle vise sig om nogle år, at vaccinen alligevel får solgt for et par milliarder, så fred være med det, men det ændrer ikke ret meget på værdiansættelsen PT. Min overvejelse går mere i retning af, at virksomheden på sigt gerne skulle blive et rent vaccineselskab med en længere række produkter på hylden (og på markedet). Det vil også gøre transparensen i værdiansættelsen langt bedre. Så det ...
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Dato | : | 28.01.2022 kl.11:23 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Personligt er jeg meget på linje med de udtalelser, som en professor i går gav udtryk for i Børsen. Vaccineprojektet mod Covid-19 finder jeg markant overvurderet. Jeg har hele tiden været skeptisk over, hvorfor lige denne vaccine skulle være så unik. BN er jo blot en blandt mange, der forsker i en vaccine af denne type. Men lad det ligge. Selskabet har en spændende pipeline med RS-virus som et stort aktiv. Desuden har de jo salg af andre vacciner - et salg der har været presset ned under Covid-19. Mit samlede indtryk af BN er positivt ved nuværende prisfastsættelse. Men da prisen var oppe i 330 var den helt skævt prissat. For dyrt og for billigt. Som altid udviser du "næse" for at gøre en god handel, Gert. Nu hvor aktien ER sat ned i værdi, er det klart et godt tidspunkt at samle op på. Køb når andre vil sælge - sælg når andre vil købe.
Dato | : | 28.01.2022 kl.11:07 |
Brugernavn | : | ger |
Inspireret af Paul Chaplins udmeldinger i dag kikkede jeg (igen) kort på Bavarians værdiansættelse, der er faldet ca. 50% eller et lille tocifret milliardbeløb. Hvis mistroen til værdien af den forhåbentligt kommende bredspektrede Covid-19 vaccine alene skulle være årsag til halveringen, så sagt med et glimt i øjet: nogen bør have skolepengene tilbage. Og ja, værdiansættelsen er stadig anstrengt, men alligevel - der er mange andre muligheder i virksomheden i de næste år.
(Min bias er naturligvis, at jeg pt overvejer at tage en position eller to, når nu korrektionen inden længe begynder at lægge sig). Hvad tænker I for tiden om Bavarian i lyset af halveringen?
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Dato | : | 04.10.2019 kl.17:53 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Bavarian er kommet en del ned efter sidste uges top som følge af godkendelsen af deres koppevaccine og tildelingen af en Voucher til en værdi af ca. 100 mio. USD. Personligt (og i Aktieinfos modelportefølje) samlede jeg op i aktien forleden, idet Bavarian gjorde et godt indtryk på mig med deres præsentation på vores investormøde mandag den 30-09. Det virker som om optimismen i selskabet er meget stor, og der er åbenbart også udsigt til flere spændende nyheder frem mod ultimo året.
Dato | : | 18.09.2019 kl.11:14 |
Brugernavn | : | Ukendt bruger |
Lars Bech...... Jeg koebte lidt igaar.... Ser interessant ud....
Dato | : | 18.09.2019 kl.10:59 |
Brugernavn | : | Ukendt bruger |
Hej J.J.
Den er bestemt interessant. Ikke kun pga. nyt salg af vacciner, men i særdeleshed pga. short-positioner.
Den ligger i den øvre dele af sin regressionskanal.
Jeg har den selv.
Se evt. mere i https://www.youtube.com/watch?v=kLqQsy87Vy0.
mvh Lars Bech
Dato | : | 17.09.2019 kl.15:35 |
Brugernavn | : | Ukendt bruger |
Jeg har overvejet at gaa ind i Bavarian. Hvad er jeres syn paa dem pt.?
Det siger kunderne: