| Dato | : | 30.01.2026 kl.18:10 |
| Brugernavn | : | John Stihøj |
Denne aktie har jeg aldrig helt forstået. Jeg forstår, at Nicolai Frisch gør et godt stykke arbejde og er meget synlig. Men.... hvordan kan en forretningsmodel med gratis service være lukrativt i det lange løb. Forklar mig gerne casen. TAK.
| Dato | : | 29.01.2026 kl.11:52 |
| Brugernavn | : | Jonas Jakobsen |
Den norske oliefond har i dag offentliggjort en opdateret liste over deres investeringer ved udgangen af 2025.
Den norske oliefond er verdens største fond, og er investeret i tusindvis af forskellige aktier på tværs af hele verdenen, og er blandt de største aktionærer i store virksomheder som Nvidia, Apple, Microsoft og Alphabet, hvor fonden ejer mere end 1% af aktierne i alle selskaberne.
I 2024 begyndte den norske oliefond at købe aktier i Freetrailer, som er den eneste danske vækstbørsaktier i fonden. Det var en stor blåstempling af Freetrailer at en så stor aktør, der selv aktivt udvælger sine investeringer, har valgt at investere i aktien. Den norske oliefond ejede ved udgangen af 2024 1,25% af aktierne i Freetrailer.
Den norske oliefond har i 2025 fortsat sit opkøb af aktier i Freetrailer, og efter første halvår havde fonden øget sin ejerandel til 2,91%. Den nye opgørelse viser, at fonden ved udgangen af 2025 havde løftet sin ejerandel yderligere til 4,54%, hvorfor der gennem store dele af året er købt kontinuerligt op i den mindre danske aktie. Personligt er jeg selv investeret i Freetrailer, og har været det over en længere periode, og ser det som et ganske positivt signal, at oliefonden har fortsat sit køb af aktier.
Del endelig dine tanker om Freetrailer i denne tråd - jeg opdaterer også gerne løbende.