Perspektiver for udviklingsmulighederne i første halvår 2020 - farvel til Frustrationens årti

 

Kære kunder, Millionærklub-lyttere og andre med interesse for verdens gang. Den følgende udredning er delt i tre afsnit – først et om økonomi og politik, dernæst et om udsigten for 2020 frem til 1. juli og endelig en konklusion med operationel hensigt: hvad skal jeg gøre som investor? Hvis du ikke orker ævl om baggrundsforholdene kan du bare springe afsnit 1 over - men læs 2 og 3.

 

Her ved årets afslutning vil jeg prøve at fremlægge et så sammenhængende og konsistent bud som muligt for udsigten for første halvår 2020. I de senere år har vi hos Aktieinfo anset det for påkrævet at ændre de tidligere 12 måneders vurderinger til et kortere skøn med 6 måneder som tidsramme. Vi lever i en fase af verdenshistorien med mulighed for drastiske forandringer – forenklet udtrykt har vi umiddelbart betragtet en nogenlunde pæn udvikling og ligevægt, men der er efter vores vurdering tale om en labil situation og ikke om høj indre stabilitet. Balladepunktet ligger i politiske forhold, hvor kæden let kan hoppe af og afspore udviklingsforløbet. Den ene dag troner Lars Løkke på toppen som partileder i Venstre, og i løbet af få dage er han fortid. Parti politik (indirekte valg og partier) er den umiddelbare forklaring på den mangelfulde demokratiske proces (meningernes markedsøkonomi) og dermed evnen til at opnå stabilitet i samfundet. Det dybere karaktertræk er rådvildhed som følge af manglende indsigt og visioner for fremtiden. Tilsvarende eksempler vil efter alt at dømme dukke op i mange andre lande (og partier). Indre opløsning og forandringer er på vej i de gamle I-lande, altså Vesteuropa og USA-Canada plus enkelte andre. Det er tidens gang.

 

Ting tager tid (Piet Hein), og historiens store ur går langsomt – men der opstår også særlige begivenheder, hændelsesforløb og ryk. Som regel fremkommer de på baggrund af tankemæssige og teknologiske nyskabelser, men de er længe ”i ovnen”. 2020’erne rummer et sådant perspektiv, idet der akkumuleres energi og handlevilje til forsøg på forandringer i Vestlandene samtidig med at strukturen med (i reglen akademiske) magteliter og partipolitisk organiseret styring af vore samfund er kørt fast og endt i en blindgyde. Demokrati er endt som et lag fernis, der skjuler et selvbærende magtsystem, og funktionen er blot at forstille befolkningen i en illusion om at de bestemmer via et repræsentativt folkestyre og herved skabes indre fred og ro: ”De skal brød og teater”. Tidspunktet for ophør af et elitestyret bureaukratisk lovsamfund er ved at blive nået, og dermed er der udsigt til drastiske forandringer i 2020’erne. En ny form for ”Brølende 20’ere” end 1920’erne var.

 

2010’erne har været Frustrationens tiår. Kendetegnet var en genrejsning efter Finanskrisens nedtur.  Restaurationen af de gamle samfundssystemer er foregået med linjen ”mindst mulig forandring” (konservativ tankegang). Der har aldrig været et opgør med ”fejlene som førte frem til Finanskrisen i 2008” - slet ikke for de politikere og offentlige administratorer, som evig og altid fremhæver deres store ansvar og centrale rolle i samfundet. Det blev fejet ind under gulvtæppet – en uforklarlig fælles hændelse! I stedet har denne centrale personkreds været optaget af at bevare magtpositioner, og derfor er der blevet anlagt en pragmatisk kurs rettet mod praktisk genopretning af markedsøkonomien i håb om, at så ville vækst og dynamik vel komme af sig selv efterfølgende.

 

Opsvinget skred imidlertid uhyre langsomt frem. Først i 2015 havde Danmark genvundet det niveau i nationalprodukt, som 2007 udviste. Underskud på statsfinanserne (stigende statsgæld) understøttede efterspørgslen. Den havarerede finanssektor var havnet i en situation uden indre styrke og dermed afhængighed af Statsmagtens (Finanstilsyn, Ministerier og Nationalbanken) velvillige syn på deres økonomiske forhold (solvens forstået som evnen til at kunne honorere alle fremtidige forpligtelser med et egenkapitalgrundlag på de krævede normer). Mirakelmidlet har været rentefald ned til et så ekstremt lavt niveau, at det må bedømmes som aldeles uholdbart – med mindre der indtræder deflation. Pengepolitikken i Euroland & Omegn har således understøttet og stimuleret økonomien i et omfang som er imponerende – og formatet har været så langt fra den hidtil kendte virkelighed, at få personer og firmaer for alvor tør satse på at dette eventyr med gratis penge vil kunne fortsætte. Dermed begrænses gennemslagskraften af denne form for mistillid.

 

Tiden læger alle sår. Overkapaciteten er slidt ned og gælden betalt ned i både erhvervslivet og ude hos os almindelige private forbrugere (husker du samtalekøkkenerne med kogende vand i hanen, de overbelånte ejendomme, kække nye biler og opfyldelsen af drengedrømmen om en motorcykel til den 50’årige familiefar). Opsparingen gik opad og har holdt privatforbruget i sit greb lige siden, men nu trænger udskiftningen af bilerne sig på igen - og heldigvis kan små biler købes billigt.

 

Beskæftigelsen her hjemme er atter rekordhøj – men værdien af output herfra er desværre ikke så højt, som det ser ud på papiret. Danmark er en offentlig organiseret statsøkonomi, hvor 65-70 % af pengestrømmen er underlagt politisk dikteret forvaltning. Den private sektor lever under stort pres. men mange selskaber formår behændigt at placere et sugerør i en statsdirigeret form for ”forretning”. Flertallet af vælgere lever af Systemet og bakker derfor loyalt op om dets beståen på valgdagen ved at stemme på et af landets fem socialdemokratiske og systembevarende partier (A, DF, C, F, V). Det borgerlige Danmark er fortid i politik, og derfor skyder nye partier op på højrefløjen – men uden chance for succes blandt vælgerne uanset hvor højt de udråber ekstreme slagord. Staunings socialdemokratiske samfund er en realitet men kører på overtid. Kaos bliver vel næste trin, når det før eller siden går op for folk, at de bliver snydt og ført bag lyset. Danmark har som demokrati passeret ”Point of no return” og har ikke længere nogen evne til genopretning, så vi vil sandsynligvis som nation ramle ind i en mur i løbet af de kommende år. Det vil indtræffe, når vi næste gang rammes af en voldsom krise udefra. Indtil da er vi lullet i søvn af magteliten.  

 

Få store virksomheder holder landets økonomi oppe. I gamle dage var det landbrugets indtægter fra eksport, og det blev så fulgt op af den aldrig fuldvoksne danske industrisektors bidrag og søfarten med A.P. Møller i spidsen. I dag er det gruppen af selskaber under Novo Nordisk, som hjemhenter næsten hele landets overskud. Disse penge tilfalder dog først i anden omgang og kun delvis andre interessenter end de pågældende selskabers selv. De rige bliver altså rigere og de fattige fattigere, kan man måske konkludere. Men det må befolkningen ikke få at vide. Det hele foregår heldigvis stadigvæk på et så højt niveau, at velfærdsstaten kun smuldrer og den forsvares med så stor styrke, at stribevis af sager om svindel og humbug med offentlige midler kun opfattes som: Nå, og hvad så?

 

I den store verden lever vi i en fase med genkomst af ”Den stærke mand”: Putin (var ved magten før de andre), Xi Jinping, Trump, Modi, Bolsonaro, Duterte. Europa har Macron som en nykommer af denne type, og i Østeuropa giver neonationalismen også rygvind for sådanne politikere. Boris Johnson i UK vil næppe lykkes med sit one-man show. Det er udtryk for frustration i befolkningen i mange lande med de forbenede gamle partisystemer. Selv i det stabile Tyskland, som er undtagelsen fra reglen om skift i flertal Rød-Blå og tilbage igen ved valgene igennem 2010’erne, bakker kun halvdelen af vælgerne op om de gamle partier - resten vender ryggen til dem ved at være sofavælgere eller ved med deres stemme på valgdagen at kræve drastiske forandringer i alle mulige retninger (Grøn, Rød, Sort, Nye NGO-påfund).

 

Det afspejler frustration med den herskende klasse (begrebet ”Washington”), som man søger at afsætte fra magten. Det håb kan en stærk mand måske levere, eller i det mindste prøve på. Trump har dog ikke formået at knække ryggen på Systemet men ser ud til selv at kunne blive smadret af dette Statsapparat – og det vil for alvor kunne ske, hvis han taber præsidentvalget i november.                          

 

Disse typer af macho statsmænd elsker at optræde med magtfulde udtalelser og events, hvilket indgyder nervøsitet og overdreven frygt baseret på mediernes ivrige dækning af deres altid spektakulære offentlige optræden. De spejler sig i og inspirerer hinanden. Putin-Trump har formentlig i virkeligheden en symbiotisk indbyrdes relation. Hver har sit publikum – på hjemmebanen.

 

Vestlandenes demokratiske styreform giver begrænsning på en mand som Trump’s virke, og denne hundelænke udgør en reel stopklods, idet han er grænsesøgende. Putin og Xi skal væltes af fejl og katastrofer. Flere ”ulykker” i Rusland med atomart militærudstyr indikerer Systemets indre svaghed. Putin-styret er nok farligere for den russiske befolkning end for Vesten. Det kan let gå galt i den helt store skala, når man spiller højt spil og skjuler sine fejl og mangler.

 

Verden er ikke i gode hænder med disse machomænd ved magten i en hel række vigtige lande, men så længe de nøjes med at forføre deres egen befolkning uden at genere andre lande, så går det vel ikke helt galt. Vores sløve, gamle Europa har næsten holdt sig fri. Vi har prøvet det – i 1930’erne.  

 

Afsnit 2: Udsigter for 1. halvår 2020 med fokus på aktier for danske investorer

Det nye år indledes med tiltrædelse af en fornyet EU-kommission og dermed mulighed for dynamik efter nogle år med stilstand. Brexit vil formelt finde sted 1. februar, og EU reduceres dermed 15 % i størrelse. Farvel til de modvillige og fod-slæbende englændere. Det kan give fornyet enighed og lyst til initiativer i Euroland. Restgruppen af EU-lande halveres i betydning, og her er Danmark placeret, altså udsigt til mere Union fremover og måske et højere tempo for nye påfund om integration.

 

UK har høj risiko for at havne i en økonomisk krise. Stand alone kræver en stærk økonomi, og det har landet overhovedet ikke – men det bilder politikerne sig ind. Tværtimod. Renteniveauet er trukket ned takket være EU-medlemskabet, og nu skal risikopræmien ændres opad til selvstændig stilling uden opbakning udefra. Renten på en 10-årig statsobligation i UK ligger på 0,75 %, hvilket skal ses i forhold til 0,04 % for et Euroland som Frankrig og 1,88 % i USA. Finansmarkederne har slet ikke erkendt de nye og forværrede perspektiver for UK-relateret gæld - og det gælder alle typer af gæld, hvor statspapirerne blot er første led. I stedet er der indtrådt en form for glæde (Relief Rally) over udfaldet af parlamentsvalget, som kan give politisk stabilitet til at gennemføre Brexit.

 

Vi forventer store problemer og muligvis en national UK-Finanskrise. EU bør kunne afværge alvorlige ringvirkninger og i stedet modtage flygtende firmaer med glæde. En nedsmeltning i UK med et par års britisk krise i økonomien vil til gengæld kunne skabe opbakning om Euroland- projektet, der giver selv svage lande som Grækenland en styrke langt ud over egne evner.

 

Euroland kan få mulighed for at blive The Real Safe Haven i 2020 – kun overgået af Schweiz (og måske Danmark i kraft af vores valuta, som er en proxy for Euro uden negativ påvirkning fra de svage lande i dette samarbejde). Perspektivet er derfor lave risikopræmier på Euro-baserede aktiver, lav rente og en styrkelse af Euro mod USD og de fleste andre store valutaer. Vi forventer en værdi for EURUSD på 1,20 medio året (pt. 1,12). Svagt højere rente på Euro-obligationer vil betyde, at dette aktiv ikke længere kan opnå en attraktiv sidegevinst i form af kursstigning. Tværtimod.

 

Obligationer fremstår derfor ikke som noget godt alternativ til aktier i det kommende halve år. Samtidig vil negativ rentetilskrivning for alvor blive taget i anvendelse af banker med en god egen økonomi og placering i de mest sikre Eurolande (inklusive Danmark). Vi formoder, at der vil komme en stor bølge af nye investorer på banen i lande som Tyskland, Holland, Østrig og Danmark mv. De vil satse på nærmarkederne og i vid udstrækning benytte indeksfonde og lignende. Aktiekulturen er underudviklet i vores del af Europa, men aktier er vejen frem i en tid, hvor banker skubbes i baggrunden, da rentepolitikken fjerner indlån og obligationer som placeringsmulighed.

 

Vi gætter på et løft for DAX fra pt. 13.264 til 15.000 medio året (+13 %). Danmark vurderer vi til væsentlig mindre stigningskraft med + 7 %, idet Pharma/Medico/Nicheselskaber allerede befinder sig på et højt kursniveau. Sverige har også svag maskinkraft (+6 %), mens Norge (gæt + 6 %) er mere usikker pga. stor indflydelse fra olieprisen. Norge har sit eget forløb.  

 

Aktierne i USA anser vi for at være kørt træt, men et lavt renteniveau vil kunne forhindre alvorlige angreb i nedadgående retning med crash-test af markedet. Vi regner kun med 0+ i afkast, og dermed er det ikke her man skal placere sine penge overordnet set. Såfremt denne formodning viser sig korrekt, kan der for hurtigt indtræde en ny mekanisme på aktiemarkederne med turboeffekt, nemlig inflow af penge til Euroland og reduktion af vægten i USA til at finansiere denne reallokering. Med mulighed for en kursstigning på 8 % for Euro oveni (set ud fra en opgørelse i USD), burde der virkelig være grundlag for en satsning på Euroland-aktier: Hvis DAX kan stige 13 % og valutaen 8 %, vil afkastet blive fantastisk, og jævnfør vores opfattelse er der ovenikøbet tale om lav risiko som en ekstra parameter. Men det jo kun gætteri.

 

Japan (Nikkei indekset: 23.692) ser vi let positivt på med 25.000 som målområde (+5,5 %, men lidt svækket valutakurs mod Euro). I en bredere portefølje er Japan derfor relevant 6 måneder frem.

 

Kina ser vi som en Joker – med positivt fortegn. Shanghai indekset (3.033) kan få et ryk opad mod 3.500 (+15 %) – forudsat endelig indgåelse af en rimelig handelsaftale med USA, hvilket vi forventer. Hong Kong er normalt tæt forbundet til Kina, men her kan der blive tale om tømmermænd i kølvandet på den omfattende studenteruro i årets sidste måneder. Regeringen i Beijing vil stramme grebet om Englands forhenværende Kronkoloni, så den bliver mere kinesisk og mindre vestligt orienteret. Vi gætter derfor på et betydeligt lavere afkast for Hang Seng indekset på kun + 6%.

 

Olieprisen er alt andet end stabil og udgør i sig selv en økonomisk usikkerhedsfaktor. Uanset det mener vi, at en eventuel optur vil blive forbigående uden at antage et omfang som vil bremse den økonomiske vækst. Her er der udsigt til forøget tempo i Europa efter tæt-på stagnation i andet halvår. Væksten globalt er i år på knapt 3,0 %, mens olieforbruget kun er vokset med ca. 1,0 %.  

 

Endelig skal guldprisen omtales. Her er der tale om en fornyet optur igennem 2019 til en pris på nu 1.514 USD. Dette aktiv kan pludselig tiltrække sig stærk interesse, og så ryger prisen opad som en raket. Den værdsatte egenskab er placering som Safe Haven ved finansiel turbulens. Vi forventer ikke, at en sådan situation vil indtræffe i det næste halve år. Nul rente indebærer lav ”holding cost” i form af manglende løbende afkast, og med en forventet svækkelse af USD som en anden faktor burde der være udsigt til en stigning i guldprisen op til 1.600 USD, men regnet i Euro vil det give nul og nix. Uanset det kan guld være relevant som aktiv, da down side forekommer begrænset og upside kan være enorm i tilfælde af en alvorlig krisesituation.

 

Samlet mener vi derfor, at Euroland (DAX & Omegn) vil kunne opnå det bedste afkast set i forhold til risikoen i de kommende 6 måneder. USA vil holde pause. Gode gamle Tyskland tegner markant mere lovende end Danmarks udbud af placeringsmuligheder inden for aktier. Kina-aktier kan være en anden men mere spændende mulighed, idet risikoprofilen her er højere.

 

Afslutningsvis skal jeg berøre tre trusler mod ovenstående temmelig optimistiske vurdering, Ingen kender jo fremtiden. For det første kan man anføre, at opturen på aktiemarkederne nu har været i gang siden foråret 2009 og dermed at et afbræk og stor test nedad må ramme. Hertil lyder modargumentet, at Finanskrisen i 2008 var så dyb (værste siden 2. Verdenskrig), at genrejsningen er foregået i et bovlamt tempo under stor frygt for at blive ramt med en stor kølle en gang til. Det påvirker adfærden i positiv retning.

 

For det andet er der risiko for en punktering af FAANG-euforien, som har udgjort motorkraften på Wall Street i årevis. Udvidelsen af denne førergruppe med tilgrænsende selskaber som Microsoft, Disney, Nvidia mv. (og måske også Tesla?) forbedrer kvaliteten/styrken i denne gruppering, der betragtes som kernen i USA’s nye digitale IT-økonomi. Der er klart nok risiko nedad for disse meget højt prissatte aktier - og vi vil ikke eje dem - men fortryllelsen omkring det igangværende boom for Internet-services er svær at benægte.

 

Den tredje trussel er mere alvorlig, og drejer sig om karakteren i den neddæmpning i den økonomiske aktivitet som tydeligt er indtrådt igennem 2019. En sektor med alvorlig negativ påvirkning er bilindustrien, der både er klemt af miljøskandaler, skærpede miljøkrav, forberedelse til skift til stort omfang af elbil-produktion og en generel cyklisk reduktion i det samlede bilsalg. Byggesektoren i Nordeuropa ser også ud til at dæmpes ned i tilgang af nye opgaver – trods den lave rente. Forbrugerne udviser stor grad af fornuft i deres brug af penge, og vi optræder mere ansvarligt privat end den måde politikerne behandler statens penge på. Skal man frygte en konjunkturbetinget nedgangsfase i 2020-22? Vi mener ikke, at det vil blive tilfældet for verdensøkonomien som helhed, hvor der burde være udsigt til let fremgang igen. Problemet gælder Europa, som kan forekomme at være en træt gammel mand, som mangler de amerikanske IT-vækstselskaber men til gengæld råder over en solid kerne af industrielle produktionsvirksomheder med global tilstedeværelse og stærke produkter/patentrettigheder. Vores vurdering er, at Europa vil kunne genvinde væksten i 2020, men vi ligger formentlig permanent nederst på skalaen for vækst og dynamik set i forhold til andre store nationer. Vi er bekymrede mht. muligheden for en recession i Europa men gætter på at det vil lykkes at vende udviklingen i løbet af vinteren til synlig vækst.

 

Afsnit 3: Operationel hensigt angående mine muligheder som investor

UK bør undgås her ved årets start pga. risikoen for en solo-finanskrise i dette land. Danske banker burde kunne holde sig fri af tab fra den kant, men man skal holde øjne og øre åbne over for faresignaler. Banker er ellers en så hårdt prøvet branche, at disse aktier burde få mulighed for et rebound i år. Vi mener dog, at Danske Bank fortsat er inde i skoven og bør undgås. Når tågen på et tidspunkt letter, er aktien værd at satse på igen. Generelt burde danske banker stå med en god og moderne struktur og dermed evne til at tjene penge, herunder gevinsten fra indførelse af negative renter, der vel må kunne give 2 mia. kr. årligt i ekstra indtægter ved fuld skala herfor.

 

Rederier inden for tankfart er særdeles interessante som følge af de nye IMO-krav fra 1. januar om brug af marine diesel (0,5 % svovl) eller rensning af røgen med scrubbers. Prisgabet mellem de to typer brændstoffer er udvidet voldsomt i de seneste måneder. Nedsættelse af skibenes hastighed, ændrede transportmønstre og skrotning af utidssvarende skibe må tippe balancen i markedet i favør af rederierne. Fragtraterne er steget gevaldigt for stortank (råolietransport) i løbet af Q4 som første ryk. Produkttank (TORM og Norden) burde også kunne få et stort løft som følgevirkning. De store skibe trækker de næste grupperinger i størrelse med opad. Skibe beregnet til sejlads af gas (LPG og LNG) er også i vælten med LPG i front og styrkelse af LNG-markedet som en ny udvikling. Bulk er netop nu ramt af en neddæmpning, men her kan udskudt skrotning sætte skub i raterne igen. Container-ruter kan derimod få en besværlig introduktionsfase, og A.P. Møller er derfor fortsat sat på Vent. Udfordringen består i at vælte merudgiften over på kunderne.

 

Olieselskaber er YT hos mange investorer, da de prøver at gøre sig GRØNNE. Det kan give en god chance for andre investorer, da der er value for money her. Det følsomme punkt er olieprisens uforudsigelige udvikling. På kort sigt kan der komme en optur for olieaktier, men det er næppe mere end +10-20 % før man skal sige tak for kaffe. Vi gætter på et nyt fald i olieprisen i løbet af halvåret til 50 USD pr. tønde for Brent (68,4 USD). Bemærk: Olieselskaber betaler høje udbytter.

 

Generelt er det en god parameter for investorer at gå efter et rimeligt direkte afkast i form af udbytte. Det er et selskabs eksistensberettigelse: noget for noget - vi giver dig penge, og du betaler tilbage i form af udbytter. Check altid udbyttetallet før du køber en ny aktie.

 

Take Overs ser ud til at få et stort omfang, og dette aspekt skal man prøve at tage med i sin udvælgelse af selskaber. Udviklingsfirmaer inden for Pharma er skabt med denne profil. Samtidig er det værd at se på Køberens intention og opførsel (aggressiv eller tøvende?). Når virkelig store selskaber begynder at æde hinanden, skal man dog passe på, for det er et advarselstegn. Men det er ikke indtrådt endnu. Ved opkøb tilføres der aktiemarkedet store beløb, som skal reinvesteres og derved styrkes kursniveauet.

 

Flyselskaber er en særpræget og meget følsom branche angående afbræk (fx strejker). Her er der ved at fremkomme en særegen situation, idet Boeing’s stop for levering af 737 MAX må føre til reduceret kapacitet set i forhold til planlægningen/væksten. Det burde vel kunne blive til gavn for selskaber, som ikke har ordrer på denne flytype. Modargumentet er det nye begreb flyskam og udsigt til afgifter på flyrejser dikteret af EU i løbet af de kommende år.

 

Her hjemme har vi en central gruppe af nicheselskaber inden for medicin, medico, høreapparater mv. De har opnået Darling status i lighed med DSV, men det betyder efterhånden så høje P/E-tal, at det er blevet et væddemål om at undgå uventede stød, der kan blive kraftige (sidevindsfølsomhed). Det er bagsiden af medaljen. Netop denne struktur er afgørende for vores skøn for 1.halvår med et dansk afkast markant under DAX. Danmark er foran Tyskland i kursniveauet for aktier.

 

Nærværende er et usikkert skøn for udviklingsmuligheden set 6 måneder frem. Vi lever i en tid med store muligheder og risici, så man skal ikke være for klog i egne tanker. Kun en tåbe frygter ikke markedet.

 

God jagt ude i markedet og GODT NYTÅR til jer alle

Med venlig hilsen

Lau Svenssen, Aktieinfo   




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.