Bemærk at denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Stærk vækst i antallet af kunder. Driften i København vil give overskud fra ultimo 2019. Aftalen om et bybil-koncept i Oslo har allerede start i november. Målet er at udbrede bybil-konceptet til 20 store europæiske byer i 2021. Aktietegning med 100 mio. kr. i forventet provenu på vej. Afvent denne.

  • Bybilsprojektet i København er fortsat i startfasen og kun to år gammelt. Tilgangen af brugere fortsætter og er nået op på 35.400. En stor del gør imidlertid ikke brug af bilerne i tilfredsstillende udstrækning, og de skal ”aktiveres”, hvis det er muligt. Planen sigter mod 55.000 brugere ultimo 2019.

  • Produkterne og faciliteterne er blevet justeret ud fra de erfaringer, som er opnået. I Q3 oplevede man lav aktivitet pga. hedebølgen. Kundetilfredsheden er høj. En undersøgelse blandt kunderne viser, at der er en meget stor spredning. Højtlønnede mænd er en vigtig gruppering, men det samme gælder for unge. Halvdelen oplyser, at de ikke selv har adgang til en bil. Faglærte og ufaglærte viser derimod lav interesse for selskabets bybilskoncept.

  • Erhvervsvirksomheder og offentlige organisationer bakker i stigende grad op om dette fleksible og miljøvenlige set-up. Der er nu 500 erhvervskunder (inkl. den offentlige sektor), og udvidelsen med Gladsaxe og Fields er led heri. Bilerne har lav udnyttelse midt på dagen, og derfor er det ideelt, at der også opnås adgang til opgaver fra arbejdsbetinget trafik.

  • Et projekt i Oslo indledes nu som det første i udlandet. Partneren er NSB (Norges Statsbaner), og de indsætter 250 Renault Zoe el-biler i deres bybil-koncept. GreenMobility vil modtage indtægter i form af franchisefee og royalty. Forløbet er interessant ved at være gennemført meget hurtigt, og det viser fordelen ved at benytte en standardbil og adgangen til at overføre IT-løsninger og erfaring fra københavnerprojektet. Tempoet er imponerende, og det et vigtigt punkt, da selskabet satser på en bred og hurtig udrulning til op mod 20 byer i løbet af kun tre år. Tidsforbruget i de indledende forhandlinger ser ud til at være flaskehalsen og kan blive den egentlige bremse på vækstplanen.

  • For 2018 forventer vi et underskud før skat på 27-28 mio. kr. Tilsvarende skønner vi et underskud før skat i 2019 på 10-15 mio. kr. Den likvide beholdning pr. Q3 udgør kun 8 mio. kr., og egenkapitalen er bogført til 9 mio. kr. Det finansielle beredskab ønskes derfor øget markant i løbet af de kommende måneder.

  • En aktietegning med et provenu på ca. 100 mio. kr. er således på vej. Forslaget med rammerne herfor skal vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes 30-10. Et større frit flow skal medvirke til større handel i aktien.

  • Risikoen er høj. Selskabets bybil-koncept er stadigvæk nyt i København. Det gælder om at øge antallet af brugere og at få alle til hele tiden at se det som en reel og let valgmulighed. Driftstimer pr. døgn skal fordobles og dermed indtægterne.

  • GreenMobility må anses for en spændende investeringsmulighed med en skalerbar forretningsmodel. Upside potentialet skal primært udnyttes ved at overføre konceptet til andre storbyer. Ledelsens hovedopgave er i løbet af de næste par år at 2-3 doble indtægterne, så projektet kan vise sin kommercielle bæredygtighed. På langt sigt skal udviklingen af selskabets indtjening finde sted i op til 20 andre storbyer med start af tilsvarende projekter ud fra franchise-aftaler.

 

Hele analysen kan læses via dette link.


Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.