Danske Banks udbytte i 2021

 

10. oktober 2020 Af Oliver Frost, www.dinfo.dk

 

Danske Bank droppede sit udbytte i 2020 efter stor kritik fra medierne og opfordring fra Finanstilsynet. Men hvad bør man som investor forvente af Danske Banks udbytte i 2021? Det vil du lære om i denne artikel.

 

Danske Bank gav ikke udbytte i 2020 pga. coronakrisen. Det var dog ikke fordi de ikke havde råd til det. Banken leverede nemlig et overskud på hele 15,1 mia. kroner i 2019, som skulle danne basis for et fornuftigt udbytte.

 

Finanstilsynet forberedte dog bankerne på, at deres egenkapital kunne være i fare. Derfor valgte de at opfordre bankerne til midlertidigt at suspendere deres udbyttebetalinger. Dette gjorde Danske Bank sammen med en lang række andre banker.

 

Manglende udbytte fra 2020 lægges til 2021-udbyttet

Når man kigger på om Danske Bank vil give udbytte i 2021, skal der både kigges på overskuddet i 2020, men også i 2019. Dette er fordi Danske Bank har overskuddet fra 2019 liggende, og så sender de formentligt dette videre til aktionærerne i 2021.

 

Danske Bank havde givet omkring 8,7 kroner i udbytte i 2020, hvis de skulle have holdt deres payout-ratio på omkring 50 % taget et overskud på 15,1 mia. kroner i betragtning. Hertil ligger vi overskuddet for 2020.

 

For at finde det forventede overskud for 2020, skal vi lave lidt beregninger. I første kvartal tabte Danske Bank 1.289 mio. kroner, dette var hovedsageligt drevet af store nedskrivninger på lån grundet coronakrisen. I andet kvartal var de tilbage med et overskud på 2.325 mio. kroner.

Hvis vi forventer at de store nedskrivninger i første kvartal var en engangsomkostning, og at resten af kvartalerne kommer til at ligge omkring samme niveau som andet kvartal, så lander Danske Bank med et overskud på 5,7 mia. kroner i 2020.

 

 

Endelige forventninger til udbyttet i 2021

Baseret på at overskuddet fra 2019 overføres til 2021’s udbytte, samtidig med at Danske Bank leverer et overskud på 5,7 mia. kroner i 2020, som lægges til udbyttet, så lander Danske Bank på et udbytte på ca. 12 kroner i 2021.

 

Dette svarer ved en aktiekurs på 91 kroner til en udbytteprocent på hele 13,2 %.

 

Dette udbytte går ud fra at banken ikke har flere store nedskrivninger i 2020, og at 3. og 4. kvartal ligger på linje med 2. kvartal. De kan meget vel ligge højere eller lavere. Derudover går resultatet også ud fra, at Danske Bank fastholder deres payout-ratio på 50 %, og ikke beholder et større beløb som et sikkerhedsnet.

 

Beregninger i artiklen er udelukkende baseret på offentlige tilgængelige tal, og deres validitet er ikke sikker. Lav dine egne beregninger og snak med en professionel rådgiver, hvis du vil have finansiel rådgivning. Jeg kan ikke forudsige fremtiden. www.dinfo.dk




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.