BP’S OLIERAPPORT: EN BROGET MEN GRØN FREMTID PÅ ENERGIMARKEDET

Af Lau Svenssen

 

Publiceret den 02-11-2020

 

Olieselskabet har udfærdiget en bredt dækkende rapport om mulige udviklingsforløb på energimarkedet med en tidsramme på 30 år. Inden for denne periode påregnes de globale initiativer for reduktion af CO2 udledning at blive udrullet - men her indgår parametre om tempo, omfang og økonomisk vækst, som ikke kan fastlægges på forhånd. Yderligere vil forløbet blive påvirket af prisudviklingen på de forskellige former for energi, kvotepriser/afgifter på CO2 og udviklingen af afgørende ny teknologi. På toppen af alt dette kommer så rent politiske forhold og magtkampe, hvor olielandene snart vil opdage, at der er sat en ny dagsorden for energi. Perspektivet er, at energi ikke længere vil være Sælgers vare men et Købers marked, og på langt sig (mere end 20-30 år) er der udsigt til skift væk fra olie i et sådant omfang, at store reserver aldrig vil blive udvundet. Det rejser udfordringer: behov for opbygning af en bredere samfundsøkonomi som ikke beror alene på indtægter fra olie og naturgas, og valg af en profil for udnyttelsen af de kendte reserver (optimering). Sidstnævnte kan føre til en ide om ”higher volume, lower price”.

 

Pointen er basalt set: olieforbruget vil vokse svagt 5-10 år frem, og herefter vil efterspørgslen begynde at falde. Transport udgør den vigtigste efterspørgsel for olieprodukter med en super konkurrenceevne qua ”high density”, altså højt energiindhold per kg og fordel af veludviklede motorer til køretøjer/fly/skibe. Samtidig har disse maskiner lang levetid med op til 15-30 år og dermed mange år med behov for samme form for brændstof. Det sikrer afsætningen på langt sigt. En massiv udskiftning som følge af fremkomst af banebrydende ny teknologi er der ikke udsigt til. Faktisk regner man med fortsat stigning i det samlede energiforbrug som følge af øget velstand og større befolkningstal (og især bilpark). Her er Asien med Kina og Indien de afgørende lande.

 

Inden for fossil energi vil kul fortsætte sin nedadgående vægt. Omvendt vil naturgas vokse i andel og mængde.  Naturgas har et markant lavere CO2 aftryk og må derfor formodes at blive en vigtig overgangsløsning i skiftet mod et samfund baseret på vedvarende energi. Et særligt problem for vedvarende energikilder som sol og vind udgøres af udsving mellem produktion og forbrug, hvor sidstnævnte jo er bestemmende i et moderne forbrugersamfund. Dermed opstår der behov for Backup energi, som kan dække hullerne fra disse direkte, men udefra påvirkede energikilder. Et led i håndteringen heraf bliver variable priser på elektricitet i løbet af døgnet, og det vil betyde en reel forhøjelse for forbrugerne af KWh-prisen. Den grønne omstilling bliver dyr men næppe voldsom i et land som Danmark, hvor der i forvejen er ekstremt høje afgifter og tvangsregulering. Der opstår dog et stort hul i statskassen, da grønne afgifter så vil vise sig at have fungeret som røde skatter.     

        

Vækst, adfærd, teknologi og politik

Det globale energiforbrug er blevet ramt af Corona-nedlukningerne, men Y-dykket er overstået med en reduktion på pt. ca. 6-7 % for oliens vedkommende. Fly står for en stor del heraf, og det øger forsyningen af lette olieprodukter, hvorved søfarten indledningsvis er sluppet pænt igennem omstillingen ved årsskiftet fra brug af tung fuel til svovlfattig olie. Når flyvning genoptages, bliver det i mindre omfang, end før Corona-afbrækket, men uanset det skal der bruges 2-3 mio. tønder mere end i dag. Verdens forbrug ligger pt. på ca. 95 mio. tønder i døgnet (102 mio. ultimo 2019).

 

Vækstraten for olie forventes at falde til 1,0 % fra en tidligere meget stabil norm på 1,4 % årligt. Asien driver denne stigning, mens de gamle I-lande har let vigende forbrug. Den samlede antal biler på vejene er vigtig for denne stigning, og det forestående skift i retning af en markant voksende andel el-biler vil derfor få betydning i løbet af 2020’erne. De eksisterende bilfabrikker i Europa tager for alvor fat på salg af el-biler med 2021-modelprogrammet, som præsenteres i disse måneder, og dermed kan der nu gå hul på dette marked og for alvor sætte gang i udviklingen af den centrale komponent, batterier, som så vil bane vej for stort volumen og markant lavere priser. Omvendt er det snart slut med forbrændingsmotorerne. VW forventer. at den sidste nye motor vil blive lanceret i 2025. Slut med nyheder fra den kant. Så det er alvor med en grøn fremtid.

 

Anvendelse af kul er markant faldende, og afløseren bliver naturgas. Forsyningssikkerheden via rørledninger er høj for naturgas, da det kræver lange aftaler (25+ år) og infrastruktur, men her har EU et problem med Rusland som eksportør.

 

BP understreger gentagne gange i sin rapport, at strukturen for adgang til energi i de kommende år vil ændre sig markant og blive mere varieret og også lokalt orienteret, altså et fragmenteret marked. Kunderne vil bestemme forløbet/omstillingen. Direkte aftaleforhold vil fremkomme med krav/ønske om forsyning med grøn energi.

 

Teknologisk udvikling kan føre til afgørende spring fremad, som ikke på forhånd kan forudses. Sandsynligheden for et stort ryk øges med indsatsen i dette felt. Reduktion af priserne er vigtig, og den lette anvendelighed af eksempelvis brint kan således blive en gamechanger fra en ny vinkel, da brint kan lagres og har højt energiindhold per kg. Fly og skibe mangler nye løsninger, da de kræver store mængder energi. Der skal udvikles helt nye løsninger. For store skibsmorer kan fremtidens brændstof blive ammoniak, metanol, LNG og LPG eller specielt fremstillet elektrofuel, men maskinerne skal jo fra starten bygges til det ønskede brændstof.

 

Afgifter og kvotepriser på CO2 forventes at blive udbredt land for land for at sætte skub i udviklingen. Desuden påregner man hos BP ordninger med lagring af CO2 i jorden, hvilket er på vej i Norge på forsøgsbasis. Her burde FLSmidth stå klar i kulissen for at deltage, da cementfabrikker udleder enorme mængder ved kalcineringen i roterovnene og derfor kan levere ekstra store mængder i en konstant strøm. Det kræver dog viden om luftteknik at køle det ned og pumpe det frem og tilbage på nye typer af gastransportskibe ud til gamle offshore oliefelter.  

 

For olielandene vil en udfasning af olie over 30-40 år indebære behov for massiv satsning på et bæredygtigt erhvervsliv med nye former for indtægtsgivende aktiviteter. Saudi Arabiens reserver rækker 80 år ud i fremtiden, siges det officielt, og Venezuela har endnu mere, men i lighed med kul vil store dele af lageret forblive nede i dybet. Omvendt vil de kommercielle olieselskaber se en ide i at maksimere værdien på kort sigt (10 år) af deres egne reserver, men det er en svær opgave at vurdere. Olieprisen er nemlig afgørende, og prisdannelsen på olie er påvirket af politiske forhold og relationer mellem lande. Forsyningssikkerhed indgår her som et fortsat vigtigt punkt, fx i USA. I den sammenhæng skal olieselskaberne også revurdere deres indsats med at finde og opbygge nye felter, inklusive placeringen heraf fordelt på lande (risiko). Et sammenbrud i Saudi Arabien eller Rusland vil kunne blæse oliemarkedet omkuld og udløse et spring opad i prisen pga. for lavt output. I øjeblikket er Iran og Venezuela sat på lavblus, ligesom Irak og Libyen heller ikke er i normal form eksportmæssigt. I USA drejer det sig om stoppunktet nedad for skifferolieproduktion, som formentlig ligger omkring 40 USD men med en spredning felt for felt. Desuden vil leverandøren stoppe tidligere, hvis han råd til det. Hvorfor forære reserverne væk?

 

Selv om råolie i øjeblikket er - og på langt sigt vil forblive en overskudsvare - kan det hele hurtigt gå galt, og hvis det indtræffer, vil leverandørerne straks sende prisen opad på fuldt tryk. Man kan derfor overhovedet ikke tale om en normal prisdannelse på olie men om et opportunistisk marked med talrige udbydere og skiftende magt fra et stort kartel (OPEC+). Alt er derfor muligt, men hvis prisen bliver for lav, svinger pendulet over mod mangel pga. stop for de dyreste felter. Generelt taler man om et fald på 3 % årligt i de eksisterende felters kapacitet, men det dækker over en langt større tømning hos de kommercielle selskaber og lavere i OPEC+ landene og i de statsejede selskaber. Derfor får OPEC+ hele tiden større indflydelse igen. Olieselskabernes adfærd har desuden i en periode været orienteret mod Take Overs af Upstream producenter for at forøge deres samlede reserver nede i jorden på en hurtig, sikker og billig (aktiekursen bestemmer her) måde. Det har udskudt boringer og beslutning om nye felter. Her skubber man en snebold foran sig, men hvis omstillingen til grøn energi skal gå hurtigere end hidtil forventet, er det jo klogt at spare på nye store projekter. Nye projekter skal være billige og kunne tømmes hurtigt.

 

 

Konklusion

I forståelses- og investeringsmæssig sammenhæng vil vi drage følgende konklusioner omkring perspektivet for energi og grøn omstilling.

  • Lande med petroøkonomi er økonomisk truet – politisk uro er sandsynlig.
  • Olieprisen vil næppe blive smadret men have 40 USD som bund for at skaffe output nok.
  • Frie producenter vil udnytte opsving i prisen til forwardsalg og bremse store prishop.
  • Olie vil indgå i forbruget mange år frem og i nedgangsfasen blive overtaget mere af petrolande.
  • Naturgas får øget betydning. Selskaber med store reserver er interessante. Kul er helt YT.
  • Decentral el-fremstilling via sol kan ændre branchen for el-forsyningsselskaber.
  • Anvendelse af el på brugerniveau vil øge andelen fra ca. 22 til 45-50 % (el-biler mv.).
  • Omstillingen til grøn energi vil kræve tvang, kvoter, afgifter og tilskud.
  • Der skal udvikles ny teknologi til omstillingen, og et forceret tempo vil koste mange penge.      



Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.