AKTIEMARKEDETS FUNKTION SOM VÆKSTFREMMENDE LED

Af Lau Svenssen

 

Tre forhold indtager den centrale plads i samfundsøkonomiens mulighed for at fungere og dermed den retning en udvikling kan tage. Der drejer sig om: Vækst, Fordeling, Struktur. Talrige mere individuelle forhold omkring uddannelsesniveau, kultur og adfærd spiller naturligvis også en rolle. Dynamikken i forskellige lande varierer og ændrer sig over tid i takt med forandringer fra et selvforsynende landbrugssamfund til integrerede by- og industrisamfund. En væsentlig del af den økonomiske vækst består således af internalisering, dvs. skift fra egen ikke-målbar dækning af behov til indkøb heraf udefra, hvorved der opstår en indkomst.

 

Aktiemarkedet er tænkt som en kilde til kapitalfremskaffelse for selskaber, der får adgang til at igangsætte/forstærke en dynamisk udvikling i et langt større format end ren selvfinansiering giver mulighed for. Væksten øges derfor. På det punkt er der en form for parallelitet med bankernes aktivitet. De fik først for alvor skub i deres forretning med industrialiseringen og den samtidige kommercielle udvikling af kolonierne i 1800-årene. Forskellen og pointen er, at finansiering ved aktieudstedelse indebærer et egenkapitalgrundlag, som kan give styrke og ro i virksomheden, mens låntagning i banker betyder en følsom situation med mulighed for alvorlige problemer omkring opretholdelse og tilbagebetaling af de optagne lån. Høj selvfinansieringsgrad giver robusthed, hvilket gang på gang har vist sig påkrævet for at kunne styre en virksomhed igennem usikre tider.

 

Secondhand markedsfunktionen er aktiemarkedets kendetegn, og pointen heri er, at ingen vil medvirke ved den primære kapitaltilførsel (Firsthand med aktieudstedelse), hvis man ikke fra starten får adgang til salgsmulighed på et marked med velordnede forhold og effektiv prisdannelse, hvorved udgiften ved handler (salget) holdes nede – ellers er der jo tab fra starten.

 

Kapitalfremskaffelse og vækst

 

Business Angels – Crowd Funding - Venture Capital – Aktieudbud på Minibørs (fx First North) – Aktiehandel på Hovedlisten i et land – Aktiehandel på New York Stock Exchange er rækkefølgen i opadgående trin for et selskab, og dermed de muligheder for egenkapitalfremskaffelse man kan få adgang til. Barrieren ved at komme i gang for nye firmaer er klart blevet sænket i de seneste år takket være kreditrigelighed, ekstrem lav rente (lavt afkastkrav på aktier) og en stribe eksempler på succesfulde forløb for nye selskaber med kapitalgevinster til følge. Take Overs er det ultimative slutpunkt for et selskabs livscyklus, og den form for aktivitet er der god gang i. Her har IT-orienterede firmaer bedre chance for performance end eksempelvis R&D-pharma selskaber, hvor kravene til et nyt produkt er meget høje. IT-firmaer og IT-folk er tidens guldgravere.

 

I praksis har man i USA en markant bedre evne til at etablere og hurtigt udvikle nye former for virksomhed. Inden for IT er det typisk rettet mod services/indhold. Vækstdynamikken er derfor helt i top, men i sagens natur indebærer det også stribevis af mislykkede satsninger, og ”stjerner som hurtigt brænder ud”. Fokus på at gøre ting i stort format (scalling up) i løbet af kort tid er et centralt punkt, hvor vi her i Danmark næsten altid går frem skridt for skridt. Lave barrierer giver let adgang for konkurrenter, og derfor skal man erobre markedet før andre kommer på banen.

 

Aktiemarkedets bidrag med at fremskaffe risikovillig kapital er dog ved at tage fart, og et meget højt kursniveau for de store, modne selskaber kombineret med renter nær nulpunktet øger interessen for små, nye selskaber med chance for en fantastisk optur - men derfor også med stor risiko for problemer og tab som slutpunkt i stedet for stor succes.

 

Selv om vi ikke herhjemme har formået at skabe nye virksomheder med et stort format (normalt betragtes 1.000 medarbejdere som målestok for en sådan præstation), så er der udsigt til en positiv udvikling fra denne mekanisme i de kommende år, men ting tager tid. Man kan altså tale om en langsom gennemslagskraft af det høje kursniveau for aktier, mens bankernes kreditgivning skuffer. 

 

Formuegevinster på aktier – Fordeling i centrum i højt beskattede lande som Danmark

 

Kursstigning indebærer formuegevinster for alle aktionærer. Der opstår en positiv påvirkning af den økonomiske aktivitet. Samtidig påvirker det formuefordelingen og dermed forskellen mellem rig og fattig. Herhjemme er det private engagement i aktier begrænset, og dermed er der ikke tale om nogen stor påvirkningskraft i forbruget. En tilsvarende mekanisme med samme karakter findes derimod omkring prisudviklingen på fast ejendom, der er begunstiget ved ikke at være omfattet af beskatning ved salg. De helt store ejere i modne selskaber med stor børsværdi er dog typisk fonde etableret af stifteren, og her udløses der jo hverken øget forbrug eller aktivitet, idet man blot ejer de samme aktier – bare med en højere børsværdi, og det er jo netop formålet at forblive hovedejer uanset de ydre udsving i de bogførte værdier af disse aktieposter.

 

En mere langsigtet konsekvens vil vise sig om få år, nemlig store forskelle i de enkelte personers andel i pensionsformuerne (= fremtidige pensionsudbetalinger). Nogle er heldige eller dygtige selv eller via deres pensionsforvalters afkast, mens andre vil opdage, at de er blevet udsat for en udhuling af deres indkomstgrundlag i tiden som pensionist. Så er det for sent at gøre noget ved det. Indtil videre skubber pensionsadministratorerne en snebold foran sig, idet man ikke tør tage fat om nældens rod: med et renteafkast nær nulpunktet og udsigt til ”udbrændthed” omkring mulige fremtidige kapitalgevinster er der behov for et nedsætte udbetalingerne for ikke at påføre de kommende generationer i disse ordninger et tab. Man hygger sig fejlagtigt med disse kursgevinster.

 

Et nærmest absurd skattesystem (PAL-skat) betyder, at urealiserede gevinster beskattes år for år, og dermed modtager Staten fremrykkede beløb fra kapitalgevinster opnået inde i pensions-ordningerne. Yderligere gennemførte man under den sidste socialdemokratiske regering en særlig adgang til at konvertere kapitalpensioner til alderspension, hvorved man her og nu indkasserede 37 % i skat ved denne ombytning.

 

Her i landet har vi en lav grad af vækststimulering fra kapitalgevinster hos investorerne, men derimod opnår Staten en stor tilførsel af (i virkeligheden tidsmæssigt set fremrykkede) indtægter, der stammer fra kapitalgevinster opnået som følge af stigende aktiekurser (og i øjeblikket gør det sig ligeledes gældende i relativt mindre udstrækning for obligationer).

 

Pointen er derfor, at fordelingen vurderet på personniveau i stort omfang udjævnes/begrænses via beskatning både i tiden med akkumulering af pensionsformuer, og ved udbetalingen, hvor der ryger indkomstskat oven i som sidste omgang af merbeskatningen af disse formuegevinster.

 

Et faretruende aspekt for de kommende år er derfor følgende: hvis bøtten vender, så renten stiger og aktiekurserne falder kraftigt, vil der opstå et formuetab, men her refunderes der ikke PAL-skat, så pengene skal tjenes hjem igen i de efterfølgende år. Der er skattemæssig asymmetri. Det vil hurtigt kunne sætte pensionernes udbetalingsomfang under pres. Staten lever højt på kapitalgevinsterne, men der kan opstå en årrække med stop for disse lette indtægter - og dermed krav om besparelser og/eller højere skatter fra anden side. I Norge har man gemt indtægter i en særlig Oljefond, som udbetaler et lavt løbende afkast til Statskassen. Herhjemme røg de høje olieskatter bare direkte ind i statsregnskabet. PAL-skatten har på forhånd lænset pensionerne for Statens andel af de urealiserede gevinster. Man må håbe de bliver til virkelighed og ikke bare tal på et stykke teoretisk udtænkt selvangivelsespapir. 

 

Strukturforholdene – her står Danmark uhyre svagt

 

Dette punkt omfatter den eksisterende orden og adfærd i de forskellige lande, men også de muligheder som findes for at forbedre/forringe virkningen og dermed en ønsket udvikling.

 

Danmark har en dårlig stilling angående erhvervsfremme og dynamik. Det eneste punkt vi kan prale af, er let adgang til etablering og registrering af et selskab (start af virksomhed) takket være digital selvbetjening hos offentlige myndigheder. Beklageligvis har netop denne åbne dør givet et boom i talrige former for svindel og humbug, og her er det danske tillidssamfund yderst sårbart over for misbrug. Når misbrug/manipulation/svindel/bedrageri bliver opdaget, er pengene forsvundet og stråmænd står tilsyneladende i kø for at tilbyde sig i et land med minimale straffe. Stop for mini-selskaber er da også lanceret som et modtræk mod let adgang til misbrug.

 

Fra børssiden er der også åbne døre. Tilgangen af nye selskaber vil føre til interessante forløb i de kommende år: Make or Break. Robot-branchen har således chance for at blive en ny dansk niche som det mest spændende felt. Profilen af de nye selskaber på First Norh mv. er High Risk/Return.

Generelt står vi her hjemme i en situation med lav påvirkning af økonomien fra All Time High værdierne i aktiekurserne. Det sparker altså ikke vækstevnen opad. Vi har en dvask økonomi.

 

Europa bærer samme præg men i mindre grad. Desuden er aktiekursernes niveau hos os blandt de højeste, hvilket betyder et fremrykket forløb i Danmark. Store dele af resten af Europa må generelt set forventes at få kraftigere rygvind i de nærmest kommende år, da de har udsigt til en kraftigere kursudvikling end danske aktier og de kan tilbyde bedre konkurrenceevne og lavere samlet beskatning af ejernes (aktionærernes) afkast. Så vidt vi kan vurdere forholdene vil effekten primært komme fra forbedret adgang til kapitaltilførsel via børsmarkedet takket være et højt kursniveau. Det giver interesse for at investere i nye selskaber såvel som et lavere afkastkrav qua høje aktiekurser. Påvirkningen fra formuegevinster er derimod moderat i omfang og har mere karakter af ”misundelse”. Interessen for aktiekøb anspores af omtale/erfaring fra succeshistorier – og derfor vil mange mennesker gerne være med og deltage i nye satsninger med et muligt stort perspektiv.

 

USA har stor gavn af sin dynamik baseret på nyetablerede selskaber. Det har sektormæssigt ført til en ledende stilling indenfor IT og hertil relaterede services som den ene branche og Bioteknologi med medicin (pt. fokus på nye metoder til behandling af kræft) som den anden. Særlige fordele omkring skatteforhold har sparket IT-branchen afsted, og her er barrieren lav omkring intellektuelle rettigheder, der omvendt er høj og afgørende i Biotech/Pharma. Udfordringen for EU, Japan, Kina mv. er derfor at komme på omgangshøjde med USA’s stærke stilling inden for ”ny økonomi”.

Afslutningsvis skal et alvorligt forbehold anføres i relation til den positive gennemgang ovenfor: Vi har allerede i Vestlandene stor gavn af værdiboom’et med All Time High aktiekurser. Derfor vil et eventuelt afbræk (Bear Market) kunne fjerne/reducere dette bidrag til den økonomiske vækst.   

 

Publiseret 15-02-2020. Denne artikel har været vist i Magasinet Aktieinfo pr. 15-02-2020.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.