Obligationsboble; Hvad, hvordan og hvad så?

335 visninger
Tilbage til oversigten
Dato : 04.11.2019 kl.14:57
Brugernavn : Lars Bech

Det er godt skrevet, Lau.

Gode grin og gru undervejs. Længe leve DDR og den altomfavnende moder STAT ;-)


Besvar indlæg

Dato : 29.10.2019 kl.20:28
Brugernavn : Jacob

Tak for fyldigt svar. 

Nu kan jeg da ikke sove!


Besvar indlæg

Dato : 29.10.2019 kl.20:01
Brugernavn : Lau Svenssen

Det hele drejer sig om resultatet af uhyre lemepelig pengepoltik igeneem alt for lang tid og stadig voksende statsgæld. Gælden i verden har aldrig været større, men den er siden Finanskrisen i 2008 skiftet over mod øget statsgæld og obliagtionsudstedelse fra mange flere aktører (firmaer men fortsat også banker og i særdeleshed bankejede realkreditselskaber). Banker har derimod haft stagnation i deres udlån og moderat omfang som direke obliagtionsudstedere, men i Norden er de reelt store pga. deres datterselskaber inden for realkredit.


Centralbankerne søger at hjælpe økonomien opad ved at presse renterne unaturligt langt ned. Derved tryler man også statsunderskuddet nedad (lavere renteudgift), væskten stimuleres (gavner især byggeri) og bankerne rammes af færre tab, idet ejendompriser og aktiekurser presses opad i værdi. Det kan dog kun lade sig gøre, fordi Finanssektoren (banker, realkredit og pensionsforvaltere) ikke er virkelig frie og stærke markedsaktører men systemafhængige Mesterjakeldukker. De indgår i en Aftaleøkonomi, hvor den ene hånd beskytter den anden, og til sidst (og det er i dette øjeblik) kan ingen tro andet end, at dette mirakel med gratis penge er halt OK og vil fortsætte derudaf i årevis. Det vil næppe blive tilfældet.


Man kan ikke manipulere markeder i særlig lang tid. Men finansmarkedet er ikke et normalt marked, og her ligger en del af forklaringen på de negative renter - og dermed boblen (så vidt jeg kan vurdere forholdene). Det er nemlig en boble som er blevet så stor, at ingen længere kan se den eller blot tør sige at det måske er tilfældet - man tror på Systemets selvbærende evne til at klare alt (på engelsk: Selfcontained). 


Derfor vil sandsynlig en kollaps få en andre og langt mere vidtrækkende konsekvenser end tidligere set. Finanskrisen var kun en generalprøve på noget langt større/værre/bedre?. For konservative menesker, som de fleste jo i virkeligheden er, vil det blive anset for forfærdeligt. Hele vores vestlige social-liberale velfærdssamfundsmodel kan blive sprængt i stumper og stykker, og de pensioner, som man praler med at have akkumuleret fantastiske reserver til at udbetale, vil blive forvandlet til konfetti. Hvad er en statsobligation værd, hvis Staten er gået i opløsning? 


Vi oplever verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment, som søger at ophæve tyngdeloven i realøkonomiens funktion.

Hvad kan man gøre: flyd med og køb en megalejlighed ved Havnefronten i en rigtig storby til 10-15-20-25 mio kr. med et afdragsfrit flexlån? Nyd livet og lad det stå i en stråmands navn? Det vil jo næppe gå godt. Hvis det lykkes i bare et par år til, kan du jo sælge med en gevisnt på måske 5-10 mio. kr., så du ikke behøver at arbejde i de næstkommende 5-10 år, hvor hele samfundet alligevel vil ligge i ruiner.....

Nå, det var bare et surt opstød og påpegning af absurditeten i de fejlinvesteringer, der netop nu foretages i stadig mere avancerede "esklusive boliger". Nul renter fører til enorme fejlinvesterigner - i luksus som ingen får råd til at betale.


Nej, den sunde fornuft tilsiger placering af penge i reale aktiver (fast ejendom , der ikke er blæst op i pris allerede) og aktier samt guld o.lig. 

Som låtager i realkredit kan man få et 30 årigt lån til 1,1 % i rente, hvortil kommer marginalen, og det vil man måske en dag kunne indfri til kurs 60-70, når renten styger til vejrs med et brag? Rabaten er skattefri som en af eneste tilbageværende ting overhovedet her i vores socialdemokratiske vidunderland - "Det lykkelige DDR".


Jeg håber denne udredning vil give stof til eftertanke. Verden vil sikkert holde sig sammen uforandret lidt tid endnu, men åben øjnene og se farerne førdet er for sent. 


Med venlig hilsen

Lau Svenssen

 


Besvar indlæg

Dato : 29.10.2019 kl.11:16
Brugernavn : Lars Bech

Hej Jacob

Med obligationsboble menes flere ting, som er forbundne med hinanden.

Både ECB, FED og flere andre bl.a. i Japan har opkøbt obligationer i meget stor stil for at presse renten ned for at skabe øget vækst. I Japan ejer nationalbanken mig bekendt næsten alle statsobligationer. Vi snakker enorme summer.

For få år siden var det utænkeligt, at renten kunne nærme sig 0 endsige blive negativ. Det er den nu. Men kan den blive endnu lavere. Det er aldeles u-fatteligt, at renten kan være negativ, da det i sig selv belønner låntager og ikke dem, som har penge på bogen og sparer op. Helt modsat almindelig fornuftig tankegang. Obligationskøberne får en meget lille rente, hvis de ikke nærmest afleverer penge qua en negativ rente og det gør de i de næste 30 år.

Det utrolige er også, at inflationen ikke er negativ, men omkring 1.5% og det tager jo så også penge fra de, som har opsparing og belønner låntager endnu mere : renten er negativ og din gæld er mindre "værd" om 1 år qua inflationen.

Et ømt punkt er så også, at den lave rente ikke får virksomhederne til at investere i nye maskiner, men til at købe aktier tilbage - dette ses i USA i stor stil. 


Stiger renten, så rammes alle flekslånerne. De som har optaget lån med fast rente mærker det ikke i første omgang, men får måske en mulighed for at konvertere til en højere rente med en højere ydelse, men lavere restgæld til følge.

Håber, at det besvarer dit spørgsmål.

mvh Lars Bech


Besvar indlæg

Dato : 28.10.2019 kl.20:23
Brugernavn : Jacob

Nu har jeg hørt Lau Svenssen tale om en mulig obligations boble igennem det meste af 2019 i MK. 


Min viden om obligationer er relativ begrænset.

Men.. Kan nogen forklare hvad en obligationsboble er, hvordan den udvikler sig og hvad kan udløse et brist af boblen og hvad sker der med især aktiemarkedet den dag det sker?




Besvar indlæg




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Besøg hos GormSpace

 

  • Gitte Bjørg, Direktør i PeoplePartner ApS. Kunde siden november 2016. ”Jeg er særdeles tilfreds med den viden og rådgivning, som Aktieinfo dagligt tilbyder. Aktieinfo er en nærværende, seriøs og meget jordbunden sparringspartner, der bidrager til at skabe merværdi for mig i mine aktiehandler. Jeg kan kun varmt anbefale Aktieinfo til såvel nye som erfarne på aktiemarkedet.”

    Vil du også have større afkast?

  • Palle Larsen fra Trading Center Odense har været kunde hos Aktieinfo i mange år: ”Jeg er meget tilfreds med den service, som jeg får fra Aktieinfo. Deres kort- og langsigtede handelstips om køb og salg giver mig fuld value-for-money”

    Vil du også have større afkast?

  • "Aktieinfos råd har givet mig et godt overskud" – mandlig kunde, 65 år.

    Vil du også have større afkast?

  • Jeg er meget tilfreds med Aktieinfos købs- og salgsanbefalinger, som jeg får via mail. De hjælper mig i min beslutningsproces, når jeg handler på aktiemarkedet og de er altid informative og klart formuleret. Derfor kan jeg stærkt anbefale Aktieinfo til andre - også dem, som er nye på markedet! Benedikte 23 år.

    Vil du også have større afkast?

 

Kalenderen / Aktier i fokus

13-11-2019


Danmark: Regnskab fra Ambu (år), Royal Unibrew, Jeudan, H+H, Brdr. Hartmann, Kreditbanken.
Sverige: Regnskab fra Saniona.
Tyskland: Regnskab fra Lanxess, Nordex, Salzgitter. Trafiktal fra Lufthansa.




Se hele finanskalenderen

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.