Tysk software-selskab MSG Life AG

2578 visninger
Tilbage til oversigten
Dato : 28.01.2017 kl.11:17
Brugernavn : SteffenJørgensen

msg Systems AG har så vidt jeg ved budt 2,38 EUR/aktie. Undrer mig hvorfor kursen er højere pt. Måske der købes op af de mindre aktionærer for at undgå at msg Systems kan overtage nok aktier til afnotering.


Besvar indlæg

Dato : 24.01.2017 kl.08:10
Brugernavn : Lars Bech

Nogen må jo tro på, at opkøbet enten ikke bliver til noget eller til en bedre kurs. Aktien er nu i 2.70.


Besvar indlæg

Dato : 20.01.2017 kl.17:25
Brugernavn : JKE

JKE


jeg har kun en mindre portion aktier i selskabet. 

Hvad har I tænkt jer at stille op med jeres aktier?



Besvar indlæg

Dato : 18.01.2017 kl.16:05
Brugernavn : SteffenJørgensen

Jeg er selv aktionær i msg life AG og er mildest talt rasende. Det her overgår al form for etik og moral som man ellers burde forvente - særligt af tysk lovgivning! Det her er direkte at sk**e på de mindre aktionærer og fuldstændig tilgodese hovedaktionærer. msg sytems AG ejer ca 49 % af msg Life AG men har i den sidste tid åbenbart købt sig til lidt mere end 50 % og kan derfor ifølge tysk lovgivning tilbyde at købe hele selskabet til en pris pr aktie svarende til 6 mdrs gennemsnitskurs, altså noget lavere end kursen var ultimo sidste uge. Bestyrelsen er jo i lommen på hovedaktionæren og anbefaler resten af aktionærerne at sælge osv og det er direkte latterligt og "lovlig" svindel i højlys dag! Dette er KUN i msg Systems interesse og IKKE i småaktionærernes interesse.


Selvfølgelgi burde bestyrelsen sige NEJ da msg Life AG er LANGT mere værd med tiden end disse sølle 125 mEUR i mcap pr ultimo sidste uge (ved kurs 2,9 EUR) - og husk at msg Life nok kun behøver tilbyde 2,3-2,5 EUR pr aktie! msg Systems AG vil bare have hele kagen for sig selv nu det går så godt for msg Life (forståeligt men dette tiltag burde ikke være lovligt!). Blot msg Life's 2 sidste ordrer svarer til en ekstra årlig omsætning på ca 14 mEUR - altså lidt over +10 % omsætningsvækst, og potentialet er videre enormt. Til 2,9 EUR/aktie handles msg Life til under 10 x EV/EBIT på trods af stort vækstpotentiale, høj markedsandel, et stabilt marked, stærke produkter og høje skifteomkostninger for kunder (dvs moat)


Jeg har svært ved at gennemskue om msg Systems AG skal være i besiddelse af 50 eller 75 % af aktierne før de kan afnotere eller tvangsindløse resterende aktionærers andel. Dette er noget af en svinestreg og gal hvor er jeg skuffet over tysk lovgivning. Dette ville så vidt jeg ved kun kunne lade sig gøre i DK hvis msg Systems købte over 90 % af aktierne (fx som i casen med Mols-Linjen)



Besvar indlæg

Dato : 18.01.2017 kl.08:20
Brugernavn : Lars Bech

En rigtig kedelig udvikling i aktien på trods af 2 større ordrer:

hoved-aktionæren vil købe de øvrige aktionærer ud og lade selskabet af-notere.

Jeg kender ikke de tyske regler til bund, men aktien faldt som en sten på nyheden og nu ligger jeg kun med en gevinst på 5%. I forhold til potentialet er det peanuts.

Se mere i dette link : http://www.intelligent-investieren.net/2017/01/msg-life-ag-ubernahmeangebot-delisting.html


Besvar indlæg

Dato : 03.01.2017 kl.17:46
Brugernavn : John Stihøj

Det ser unægteligt spændende ud. Jeg vil holde aktien under observation i lidt tid, for man skal jo ikke bare springe på vognen uden at sætte sig grundigt ind i tingene. Men det har du gjort, og jeg krydser fingre for et godt afkast til dig.


Besvar indlæg

Dato : 03.01.2017 kl.09:00
Brugernavn : Lars Bech

Hej forum

Jeg har i december købt ind i dette selskab noteret i Tyskland til flere af mine porteføljer og jeg er stadig køber af aktier.

Det er en meget dygtig aktie-analytiker Andreas Aaen fra Symmetry.dk, som har henledt min opmærksomhed på selskabet.

Man kan ikke længere læse hans indledende analyse på deres egen hjemmeside, men den er postet på proinvestor.com, hvorfor jeg kan tillade mig at gengive den herunder :


"Vi har over det sidste halve år købt en stor position i det tyske selskab msg.life og ejer i dag tæt på 0,5 % af hele firmaet. I det følgende er en beskrivelse af, hvorfor vi har valgt at foretage vores investering, og kan følge som inspiration til andre investorer der ikke følger det tyske small- og midcap marked.
Selskabet hedder msg.life og handles på xetra børsen under tickeren "MSGL". Hos nogle brokere, eksempelvis Nordnet, handles aktien under navnet COR+FJA AG O.N. som er det tidligere navn, før de foretog en navneændring sidste år.

Vi vil anbefale at læse nedenstående analyse på hjemmesiden, herunder grundigt at læse vores disclaimer omkring risikoen:

http://www.symmetry.dk/2016/10/08/msg-life-kursmaal-4..

Hvad laver msg.life ?

Msg sælger software til livsforsikringsselskaber i primært tysktalende lande (Tyskland, Østrig og Schweiz), men har de seneste år ekspanderet til øvrige europæiske lande og samtidig opbygget en stor og profitabel US forretning. Selskabets US forretning henvender sig, udover til deres kernekunder indenfor livsforsikringsselskaber også til sundhedsforsikringsselskaber, da dette er et vækstmarked i USA.
En af de grundlæggende årsager til at vi godt kan lide msg, udover den voldsomt billige prisfastsættelse, er at deres produkt fungerer som kritisk infrastruktur hos livsforsikringsselskaber. Vores due diligence viser, at livsforsikringsselskaber historisk har anvendt en fragmenteret software fra forskellige leverandører som har suppleret hinanden indenfor Front end, back office, skat, regnskab, salg, rapportering mv. msg har udviklet en bred portefølje af produkter der dækker alle de behov et livsforsikringsselskab har til deres software. De kan derfor levere en stærk og helstøbt løsning med support og servicekontrakter på hele softwaren.

Hvad kan vi lide ved msg?

Vi investerer i selskaber med en stærkt beskyttet forretning, hvor de har konkurrencemæssige fordele overfor deres konkurrenter mv. Msg har en markedsandel på over 50 % i de tysktalende lande. Dette gør at de har en høj indtjening her, som de kan bruge på at udvikle deres produkter og sælge og ekspandere til andre europæiske lande. Selskabet var igennem en turn around fra 2012 til 2013 og har fra 2014 og frem vist nogle meget stærke regnskaber og et godt momentum. Vi mener slet ikke aktiemarkedet har belønnet selskabet herfor. Som selskabets ledelse fortalte os da vi researche dem:

"Vi har ikke mistet en eneste kunde siden 2012 hvor ledelse tiltrådte".

Dette vidner for os om, en ekstrem stabilitet i forretningen og en glad kundebase. Det vidner også om, at selskabets produkt er kritisk infrastruktur hos kunderne og noget som de ikke blot skifter ud løbende, da det har en meget høj replacement cost.
Samtidig vokser msg forholdvis hurtigt ved at hente nye kunder. Denne vækst ser ud til at accelerere pt. med en meget høj vækst ÅTD i H1 2016 med en del nye kunder. Når selskabet ikke mister eksisterende kunder, men løbende får flere kunder er det en perfekt vækstformel.

En anden fordel er, at når msg får en ny kunde starter de oftest med at delimplementere msg software på dele af deres system og så løbende opgraderer resten over årene. Dette gør at når msg får en ny kunde ind har de meget god omsætningsvækst i flere år frem fordi det jf. selskabet selv tager 3-5 år fra de får en ny kunde til at denne kunde har implementeret hele msg software. Og efter denne årrække er der ofte udviklet ny software som de skal have implementeret. Da kunderne både betaler for 1) implementering 2) årlige licenser for softwaren 3) serviceomkostninger har msg en stabilt og voksende recurring revenue så længe de ikke mister kunder og løbende får nye til.

Værdiansættelse

Den klart vigtigste grund til at vi er positive på msg er den voldsomt lave værdiansættelse. Hvis man ser på et selskab som er peer til msg, et andet tysk softwarefirma kaldet adesso handles denne til en P/E på 25. Ser jeg på danske selskaber som Columbus, RTX og Simcorp handles disse også til 20-30 i P/E.

Msg forventer at tjene ca. 8-9 mio. på bundlinjen i 2016 og ca. 11 mio. i 2017. Selskabets markedsværdi pt. er omkring 90 mio. kr. Selskabet handles dermed til en P/E på 10 gange 2016 indtjeningen og 8 gange 2017 indtjeningen. Det mener vi er alt for billigt. Men det stopper ikke her.

Selskabet har en kontantbeholdning på ca. 22,5 mio. Euro og et skatteaktiv på 14 mio. Euro. Regner man således P/E på enterprise value som er 90 - 22,5 - 14,0 = 53,5 mio. kr. er P/E for 2016 på kun 5,9 og for 2017 kun 4,9. Det mener vi simpelthen er for billigt for et kvalitetsselskab som msg.

Disclaimer: Symmetry Holding ApS ejer aktier i msg.life - vi henviser til disclaimeren i analysen af selskabet på vores hjemmeside."


Opdatering :

Selskabet har lige landet en stor kontrakt med IBM i Østrig om at implementere produktet msg.Life Factory og væsentlige komponenter af msg.Insurance Suiten. Fra min egen arbejdsplads kender jeg til omfanget af sådanne opgaver og derfor også rentabiliteten og det er sjældent andet end meget godt !


Min investering :

Jeg har købt ind på 2.46 og den er igår handlet til 2.93. Teknisk ser den lækker ud og jeg vil selv kigge efter at supplere lidt yderligere samt ved et eventuel tilbagefald i markedet.


Link: http://de.4-traders.com/MSG-LIFE-AG-435690/?type_recherche=rapide&mots=msg_life


Besvar indlæg


Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


 

  • Gitte Bjørg, Direktør i PeoplePartner ApS. Kunde siden november 2016. ”Jeg er særdeles tilfreds med den viden og rådgivning, som Aktieinfo dagligt tilbyder. Aktieinfo er en nærværende, seriøs og meget jordbunden sparringspartner, der bidrager til at skabe merværdi for mig i mine aktiehandler. Jeg kan kun varmt anbefale Aktieinfo til såvel nye som erfarne på aktiemarkedet.”

    Vil du også have større afkast?

  • Palle Larsen fra Trading Center Odense har været kunde hos Aktieinfo i mange år: ”Jeg er meget tilfreds med den service, som jeg får fra Aktieinfo. Deres kort- og langsigtede handelstips om køb og salg giver mig fuld value-for-money”

    Vil du også have større afkast?

  • "Aktieinfos råd har givet mig et godt overskud" – mandlig kunde, 65 år.

    Vil du også have større afkast?

  • Jeg er meget tilfreds med Aktieinfos købs- og salgsanbefalinger, som jeg får via mail. De hjælper mig i min beslutningsproces, når jeg handler på aktiemarkedet og de er altid informative og klart formuleret. Derfor kan jeg stærkt anbefale Aktieinfo til andre - også dem, som er nye på markedet! Benedikte 23 år.

    Vil du også have større afkast?

 

Kalenderen / Aktier i fokus

17-06-2019


Sverige: Salgstal for perioden 01-03 til 31-05-2019 fra Hennes & Mauritz.




Se hele finanskalenderen

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.